Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 februar 2019

Serviceminded museumsvært

Museum Sønderjylland

Museum Sønderjylland søger en serviceminded museumsvært til Cathrinesminde Teglværk
Ved Museum Sønderjylland er en tidsbegrænset stilling som museumsvært ledig til besættelse i perioden 1. april 2019 – 31. oktober 2019 samt kommende sæsoner med tjeneste fortrinsvis ved Cathrinesminde Teglværk. Arbejdstiden ligger indenfor Cathrinesminde Teglværks åbningssæson fra april-oktober og er på gennemsnitlig 32 timer pr. uge fordelt mandag til fredag i perioden juli til august og tirsdag til fredag i perioderne april til juni og september til oktober samt weekendvagt hver 3. weekend i hele åbningssæsonen.

Museumsværten er museets ansigt udadtil og har en vigtig rolle med at sikre, at de besøgende får en god oplevelse, når de besøger Cathrinesminde Teglværk.

Stillingen som museumsvært rummer følgende opgaver:

  • Betjene, informere og vejlede museets besøgende på dansk, tysk og engelsk
  • Åbne og lukke i henhold til vagtplan
  • Forestå billetsalg og salg af varer i butikken
  • Afregning af kassen
  • Lettere rengøring
  • Indkøb til museumsbutikken og opfyldning af varer
  • Lettere administrations- og regnskabsopgaver
  • Koordinering af vagtplaner
  • Modtagelse af omvisningsbestillinger
  • Andre forefaldende opgaver knyttet til Cathrinesminde – herunder kontakt med frivillige

Vi forventer, at du

  • Vil være vores ankerperson på stedet i åbningssæsonen
  • Er serviceorienteret, udadvendt og glad for kundekontakt
  • Er imødekommende over for gæsterne og har praktisk sans
  • Er interesseret i historie, kunst og kultur og gerne vil lære et spændende kulturmiljø at kende
  • Kan betjene og informere gæster på dansk, tysk og engelsk
  • Kan bevare overblikket og samtidig give den besøgende en god oplevelse selv i en presset situation
  • Er god til at samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt, men også er en god holdspiller

Vi kan tilbyde

  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor du vil blive en del af en gruppe af museumsværter, der er gode til at støtte op om og lære af hinanden på tværs af museet.
  • En spændende og varieret arbejdsplads i et af landets fineste bevarede industrielle kulturmiljøer i nær kontakt med et miljø af frivillige medarbejdere
  • Et arbejde, der er på gennemsnitlig 32 timer ugentligt i museets åbningssæson hvert år fra april til oktober

Arbejdstiden vil fortrinsvis ligge i tidsrummet kl. 9.45-16.15 (maj-august: kl. 9.45-17.15)

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til enhedsleder Rikke Tingleff på tlf. 65 37 07 85 eller museumsinspektør Mariann Kristensen på tlf. 65 37 08 64.

Send din ansøgning med cv elektronisk til personalekonsulent Susanne Sjøholm, susj@msj.dk senest fredag den 22. februar 2019. Ansøgning og relevante bilag skal sendes som én samlet fil.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 1. marts 2019.

Museum Sønderjylland er et af landets største museer. Museet er skabt i 2006 som en fusion af en række statsanerkendte museer og dækker kommunerne Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Museets arkæologiske ansvarsområder omfatter desuden Kolding Kommune.

Museum Sønderjylland har ca. 150 medarbejdere og driver en række kendte museer og udstillingssteder i det sønderjyske område. Museets er midt i en forandringsproces, der skal skabe ét samlet Museum Sønderjylland og modernisere og udbygge museets udstillinger og udstillingssteder til attraktive og vigtige besøgsmål for borgere og turister samt være kendt som en kulturinstitution af høj kvalitet i alt, hvad vi gør.

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/8223906
Annonce
Annonce

Sangtekstskrivning

kursus
6 marKøbenhavn

Virkemidler, fortælleteknikker og vinkler

Læs mere
Henter jobs...