Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 juni 2018

Skolepædagog til UMD-team (Udtryk, Musik og Drama).

Kalvebod Fælled Skole/ KKFO, KBH

Dette job er for den ambitiøse pædagog, der ligesom resten af personalegruppen brænder for at være med til at bygge en helt ny skole og et tilhørende fritidstilbud op.

På Kalvebod Fælled Skole/KKFO søger vi fra den 1.august 2018 en skolepædagog til vores UMD-team (Udtryk, Musik og Drama).

Kalvebod Fælled Skole

Kalvebod Fælled Skole er en helt ny skole med KKFO under opbygning. Skolebygningen er netop taget i brug den 2.maj 2018, ligger tæt på skønne naturområder ved Kalvebod Fælled og har et særligt fokus på idræt og bevægelse. Skoleåret 2018/19 består skolen af tre 0. klasser, tre 1. klasser, to 2. klasser, to 3. klasser samt to 4. klasser.

På Kalvebod Fælled Skole arbejder lærere og pædagoger fra vores fritidsinstitution tæt sammen i det daglige og har stort medansvar for planlægning af barnets hele og sammenhængende dag.

Er du den skolepædagog vi søger, så kan du se dig selv i nedenstående.

I KKFO

Pædagogen til UMD-teamet skal kunne arbejde med musik og bevægelse med børn og skal være med til at opbygge vores hverdag i KKFOen.

Vores fælles store musikrum (skole/fritid) har både eget studie, og mulighed for drama, rytmik og samspil mm.. Du vil her sammen med teamet få musikken til at spille for børnene fra 0.-3.klasse.

Alle pædagoger på KKFO skal udvikle brugen af pædagogisk idræt i aktiviteter, og du vil derfor også blive opkvalificeret til at kunne anvende pædagogisk idræt i praksis og på sigt blive idrætscertificeret.

I skolen

Du vil blive tilknyttet vores 1. klasse og vil her anvende din særlige kompetence til bl.a. at understøtte musikundervisningen. I skolen er pædagogerne tilknyttet en primær klasse, men er samtidig del af team 0.-1. kl.

I skolen arbejder vi med fælles metoder inspireret fra NEST, bl.a. Co-teaching, brug af piktogrammer og meget mere, hvilket du bliver uddannet/instrueret i.

Der er tale om en kombinationsansættelse delt mellem fritidstilbud og skole. Der er 30-timers ansættelse i fritidstilbuddet og syvtimers ansættelse i skolen.
De syv timer i skolen udgør ca. 10 timer i klassen om ugen på en årsnorm i skoleuger.

Vi kan tilbyde 

  • mulighed for at være med til at tænke nyt inden for undervisning og fritid
  • en skole og et fritidstilbud i en rivende udvikling, som du kan være med til at præge
  • en positiv og engageret forældrekreds og skolebestyrelse
  • en åben, udviklingsorienteret og positiv personalegruppe med pionérånd og stor lyst til at være med til at skabe en helt ny skole
  • en god atmosfære i en ny personalegruppe
  • faglige og personlige udfordringer
  • en flok glade børn, hvor din indsats som pædagog gør en forskel
  • et arbejdsfællesskab, hvor opgaver løses med overskud og humor

Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet med særlige kompetencer og teoretisk viden indenfor UMD-teamet og vil pædagogisk idræt til understøttelse af vores profil med idræt og bevægelse
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og personale
  • har lyst til konstant at udfordre dine pædagogiske metoder for at sikre det enkelte barn størst mulig læring og udvikling
  • ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en forudsætning for den gode fritid og undervisning
  • kan arbejde selvstændigt og i fællesskab og kan begå dig på skrift og anvende IT
  • sætter pris på et tæt samarbejde med lærere og andre faggrupper
  • er faglig stærk og initiativrig og begejstret for arbejdet med dit fag og med indskolingsbørnene
  • ser muligheder, er modig og vil deltage i og bidrage til skolens og KKFO’ens opbygning og udvikling
  • er rummelig, kan se tingene fra den humoristiske side og har et positivt livssyn
  • er indstillet på en arbejdstid, der svinger mellem kl. 6.15 og kl. 17

Mere information

Du er velkommen til at kontakte KKFO-leder Carsten Björnslätt på 8256 6990 for yderligere information.

Vi har rundvisning på KKFO/Skolen torsdag den 7. juni 2018 kl. 15.30 for interesserede.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Der er tale om varig ansættelse. Ansættelse ønskes fra den 1. august 2018 eller snarest derefter.

Ved ansættelse indhentes børneattest og straffeattest.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 15. juni 2018 

Vi holder samtaler fra mandag den 18. juni til den 26. juni 2018.

Kilde: https://www.kk.dk/indhold/skolepaedagog-udtryk-musik-og-drama-til-fritidsinstitutionen-ved-kalvebod-faelled-skole
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...