Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 marts 2018

Skolesekretær

Fuldtid

AFUK , København

AFUK søger dygtig og alsidig skolesekretær

Da vores skolesekretær søger nye udfordringer, søger vi en afløser, gerne med tiltrædelse d. 1.4.18 eller hurtigst derefter.

Som skolesekretær vil du få medansvar for mange forskelligartede opgaver, og være et naturligt omdrejningspunkt i administrationen.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

– Elevadministration – registreringer og udtræk af data om elever

– Frontdesk – herunder telefonpasning, servicering af elever og medarbejdere, samt klargøring til møder

– Lettere økonomi – herunder betalinger og kasse

– Indkøb af materialer til huset og til undervisning

– Foruden diverse administrative opgaver

Vores forventninger til dig:

Du er struktureret og kan lide at have mange forskellige opgaver på samme tid.

Du har en relevant uddannelse og du har gerne kendskab til skoleadministration fra tidligere jobs.

Du er god til at arbejde selvstændigt, være den der griber boldene og har det store overblik. Du er kendetegnet af et godt humør og stabil indsats, og giver den en ekstra tand når der er deadlines der skal nås. Du fungerer godt med det selvstændige ansvar for opgaven.
Du er robust, fleksibel, og du trives i et udfordrende, afvekslende og til tider hektisk miljø.

For alle ansatte på AFUK gælder det, at man skal være glad for kontakt med unge mennesker, vilde idéer og et højt ambitionsniveau.

Vi tilbyder:

En stilling i et varmt og uformelt miljø.

Indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.

En varieret hverdag fyldt med godt humør og mulighed for at overvære en forestilling i ny og næ. På vores hjemmeside www.afuk.dk kan du få yderligere informationer om vores skole.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og arbejdstiden er primært mandag til fredag fra 8.00-15.30

Aflønning efter aftale

Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Lone eller Jette på tlf. 32542095 eller via mail lone@afuk.dk eller jette@afuk.dk Ansøgning med relevante bilag sendes til job@afuk.dk senest d. 19.3.18

 

AFUK er et levende fællesskab, bestående af 3 forskellige skoler: En Produktionsskole, en Daghøjskole og en videregående nycirkusuddannelse. AFUK er rammen om et utraditionelt uddannelse- og foreningsmiljø. Et miljø der også laver festivaller, events, konferencer, udstillinger, workshops, markeder, forestillinger og meget mere. AFUK er et sted hvor iværksættertrangen stimuleres, og hvor alverdens gode og vilde idéer kan føres ud i livet. Vores lokaler er rå og åbne mulighedsrum og rummene er fulde af liv døgnet rundt.

AFUK
Enghavevej 82 B, 2450 København SV
Tlf. +45 32542095 . adm@afuk.dk

Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...