Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 26 august 2018

Spillefilm­konsulent

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut søger filmkonsulent til spillefilmområdet

En filmkonsulents overordnede opgave er at bidrage aktivt til at identificere projekter og opdyrke talent, der kan være med til at fastholde og styrke dansk spillefilms kvalitet og diversitet og dermed kulturelle betydning og anseelse i Danmark og internationalt.

Filmkonsulentens hovedopgaver

Filmkonsulenten har til opgave at varetage den endelige kunstneriske vurdering af ansøgninger om filmstøtte og indstille dem til godkendelse i Filminstituttets direktion.
Der vil være tale om ansøgninger om manuskript-, udviklings- og produktionsstøtte til fiktions- og spillefilm. Filmkonsulenten har samtidig til opgave at sikre en optimal udvikling af projekter, der tildeles støtte, gennem løbende dialog med forfatter, instruktør og producent. Filmkonsulenten fungerer som sparringspartner og konsulent for filmens drivende kræfter gennem hele produktionsprocessen.

Filmkonsulenten indgår i et tæt samarbejde med udviklingschef, producer, lanceringskonsulent og projektkoordinator om alle produktionsmæssige og økonomiske forhold. Filmkonsulenten skal opbygge, vedligeholde og varetage kontakt med det danske produktionsmiljø og holde sig velorienteret om kultur- og samfundslivet.

Filmkonsulentens kvalifikationer

Filmkonsulenten skal have dokumenteret erfaring med og indsigt i film- eller tv-produktion, især med hensyn til at vurdere potentialet i indkomne ansøgninger. Derudover skal konsulenten have erfaring i at analysere, fastholde visionen og coache manuskriptet og projektet gennem alle dets udviklingsfaser.

Filmkonsulenten skal have gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner og skal kunne skabe en positiv og kreativ atmosfære, der giver ansøgeren de bedste muligheder for at udvikle sin ide. Endvidere skal konsulenten have evne og integritet til at træffe beslutninger, som ikke altid kan forventes at blive godt modtaget.

Ansættelsesvilkår og ansøgning

Filmkonsulenten ansættes af bestyrelsen for Det Danske Filminstitut efter indstilling fra Rådet for Spillefilm. Det Danske Filminstitut ansætter filmkonsulenten for en toårig periode. Genansættelse kan herefter finde sted uden genopslag, dog således, at den samlede ansættelse ikke må overstige fem år.

Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. oktober 2018 eller snarest derefter.

Stillingen som filmkonsulent aflønnes med en samlet årlig bruttoløn på 647.000 kr.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktør Claus Ladegaard, tlf. 40 32 62 12 eller afdelingschef for fiktion Marianne Moritzen, tlf. 40 46 37 57.

Se supplerende information om konsulentstillingen her.

Send din ansøgning via knappen ’søg stillingen’ nederst på siden senest søndag den 26. august 2018. Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Det Danske Filminstitut er en institution under Kulturministeriet, og vores hovedformål er at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. Instituttets driftsbudget er på ca. 130 mio. kr. og vi administrerer tilskud til dansk film m.v. for ca. 335 mio. kr. årligt.

Læs mere om Det Danske Filminstitut på www.dfi.dk

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 140 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere på www.dfi.dk

Kontaktperson

Arbejdsgiver

  • Det Danske Filminstitut
  • Gothersgade 55
  • 1123 København K
  • Danmark
  • Email: clausl@dfi.dk

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4845212
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...