Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 marts 2018

Studieadjunkt/ studielektor – lektor/ adjunkt til undervisning i musik

Institut for Læring, Grønlands Universitet

1 studieadjunkt/studielektor eller lektor/adjunkt til undervisning i musik på Institut for Læring

1 studieadjunkt/studielektor eller lektor/adjunkt til undervisning i musik på Institut for Læring til besættelse 1. april eller efter aftale.
Læreruddannelsen er en professionsrettet bacheloruddannelse, organiseret under Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, på Institut for Læring. Du vil indgå som en del af en undervisergruppe på omkring 25 undervisere.

Institut for Læring har ca. 180 studerende og består af en ordinær læreruddannelse og en decentral læreruddannelse, der fungerer via fjernundervisning og internater. Derudover varetages relevant efter- og videreuddannelser for folkeskolelærere. Institut for Læring er en forskningsbaseret institution, hvor alle undervisere forventes at indgå i forsknings- og udviklingsarbejder indenfor deres arbejdsområde. Ansatte med ph.d.-grad får særskilt forskningstid.

Vi søger en lektor/adjunkt eller studielektor/studieadjunkt, der trives i et arbejdsmiljø med meget medbestemmelse og ansvar for eget fagområde, og som brænder for at ruste vores studerende til at varetage rollen som folkeskolelærere i Grønland samt styrke det eksisterende lærerkorps. Institut for Læring undergår i denne periode en større udviklings- og reformproces, hvorfor vi søger medarbejdere, der kan bidrage konstruktivt til dette udviklingsarbejde.
Arbejdsopgaver:

  • Være ansvarlig for afvikling af linjefaget musik i forhold til studieordningerne på Institut for Læring i samarbejde med vores sang- og korlærer
  • Varetage undervisningen af lærerstuderende primært i musikledelse, nodeteori, fagdidaktik, klaver og/eller guitar
  • Løbende udvikle musikfaget
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med øvrige fagteams på læreruddannelsen
  • Gennemføre udviklings- og/eller forskningsprojekter indenfor feltet, alene og i samarbejde med kolleger og folkeskolen
  • Indgå i projekter rettet mod udvikling af læreruddannelsen og efter- og videreuddannelserne
  • Evt. forskning jf. kvalifikationer

Vi tilbyder:

  • Et arbejdsmiljø i rivende udvikling, hvor der tilstræbes balance mellem selvstændighed og teamwork i arbejdsopgaverne
  • Et levende undervisningsmiljø med engagerede og motiverede kolleger
  • Et aktivt forskningsmiljø med masser af faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder

Følgende kvalifikationer og kompetencefelt vægtes hos ansøgeren:

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund på minimum kandidatniveau
  • Du har undervisningserfaring
  • Du har erfaring med at arbejde med et alment didaktisk og professionsrettet sigte
  • Du har erfaring med udviklingsprojekter- gerne med relation til folkeskoleområdet
  • Du kan tilrettelægge arbejdsform og arbejdsproces ud fra givne forudsætninger, gennem et samarbejde med øvrige undervisere
  • Du har et godt kendskab til læreruddannelse generelt, og du forstår vigtigheden af at skabe en kobling mellem teori og praksis i arbejdet med at professionsrette læreruddannelsens praksisforankring
  • Du har indsigt i nyere musikdidaktisk forskning internationalt med fokus på læreruddannelse og folkeskoleområdet
  • Du er indstillet på at varetage undervisning tværfagligt eller skabe mulighed for tværfaglige samarbejder
  • Du har erfaring med koordineringsopgaver
  • Du trives med nye udfordringer i et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø

Følgende musikfaglige viden og færdigheder vægtes: Musikledelse, nodeteori, fagdidaktik, akademisk skriftlighed og gode evner på klaver og/eller guitar.
Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er til besættelse d. 1. april 2018 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig:

Der kan anvises personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Nærmere oplysninger:
Nærmere oplysninger om uddannelsen kan hentes på universitetets hjemmeside www.uni.gl, hvor dele af studieordningen findes, og hvor du også kan læse mere om universitetet. Yderligere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til institutleder Britta Lohmann på +299 38 57 02 eller på mailadressen blo@uni.gl.

Send ansøgning

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/287911/1-studieadjunkt-studielektor-eller-lektor-adjunkt-til-undervisning-i-musik-paa-institut-for-laering
Annonce
Annonce

Fotoredigering i GIMP

kursus

Lær at redigere billeder til dit pressemateriale

Læs mere
Henter jobs...