Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 27 januar 2017

Teatersekretær

Barselsvikariat

TEATRET GRUPPE 38

Teatersekretær (barselsvikariat)

TEATRET GRUPPE 38

Teatret Gruppe 38 søger en struktureret og serviceorienteret teatersekretær til et barselsvikariat. Teatersekretæren er første kontakt for mange af vores kunder og samarbejdspartnere og har en vigtig rolle i teatrets daglige drift og trivsel.

Blandt arbejdsopgaverne vil være:

  • Telefonbetjening og billetsalg
  • Publikumskontakt; herunder forestillingsvagter
  • Det daglige bogholderi; herunder bogføring (SummaSummarum), fakturering, betalinger, kasseafstemninger, diverse indberetninger mv.
  • Lønindberetning (Bluegarden)
  • Mødeforberedelse og kontorhold, samt sekretæropgaver for teatrets leder

Vi forestiller os, at du har erfaring fra et lignende job – gerne i en kulturorganisation, og at du har lyst til at indgå i et lille team af dedikerede kolleger. Kendskab til SummaSummarum, Billetten.dk samt Bluegarden er en fordel.
Du er velformuleret i skrift og tale på dansk og engelsk og går op i at yde en god service både over telefon, mail og ansigt til ansigt. Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og lader dig ikke slå ud, hvis dagen ikke ser ud, som du havde planlagt den. Samtidig er du grundig og omhyggelig med dine opgaver. Du sætter en ære i at være med til at få teatret til at fungere i det daglige.
Vi tilbyder en levende og spændende arbejdsplads med interessante samarbejdspartnere og projekter og gode kolleger. Teatret Gruppe 38 er et Lille Storbyteater med egen scene i Aarhus. Derudover har vi turnevirksomhed i Danmark og udlandet. Vi er en personalegruppe på 7 fastansatte og har desuden løstansatte og freelancere i projekt- og produktionsperioder.
Vikariatet løber fra 15. februar (eller snarest derefter) og er på 25 timer/uge. Lønnen er 16.000 kr./måned + feriepenge og 12% pension. Ansættelse sker ifølge overenskomst mellem TIO og Teknisk Landsforbund.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 9-14, men der vil også være aften- og weekendvagter i forbindelse med arrangementer i huset.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte producent Marianne Greve Iversen på mgi@gruppe38.dk eller 8613 5311.

Ansøgning

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til mgi@gruppe38.dk, mrk. Teatersekretær. Ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Dog senest d. 27. januar 2017.

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...