Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 september 2018

To nyhedsjægere

Fyens Stiftstidende

Jysk Fynske Medier søger:

To nyhedsjægere til Fyens Stiftstidende

Har du nyhedsnæse, og brænder du for journalistik, der både er kritisk og konstruktiv, så er du måske en af dem, vi søger til Fyens Stiftstidendes lokalredaktioner i henholdsvis Assens og Middelfart.

Vi er på jagt efter nyhedsjournalister, der både kan opdyrke, udvikle og formidle vigtige og relevante historier til vores læsere og mediebrugere i de to vestfynske kommuner.

I Assens bliver du en del af Fyens Stiftstidendes største lokalredaktion uden for Odense, hvor du sammen med din lokalredaktør, fire journalister, en fotojournalist og en journalistpraktikant skal levere historier til fyens.dk, Fyens Stiftstidende og Lokalavisen Assens.

I Middelfart bliver du en del af et hold med en lokalredaktør, fire journalister og en praktikant. Foruden at levere stof til fyens.dk, Fyens Stiftstidende og ugeavisen Melfarposten står redaktionen foran et ambitiøst udviklingsprojekt, hvor der frem mod midten af 2020 skal eksperimenteres med nye veje for lokaljournalistikken.

Du skal være klar til at tænke journalistikken digitalt og med digitale virkemidler formidle stort og småt fra lokalsamfundene i henholdsvis Middelfart og Assens Kommune

Vi forventer desuden, at du har kørekort, at du er habil med et kamera, og også gerne kaster dig ud i at lave video, når historien er til det. Og vi regner med, at du bevæger dig hjemmevant på sociale medier – både når der skal findes historier, og når vi skal markedsføre vores journalistik over for nye potentielle læsere.

Endelig forventer vi, at du bosætter dig i lokalområdet, for på Fyens Stiftstidende prioriterer vi, at vores journalister bor og lever blandt de mennesker, vi fortæller om og for.

Har du spørgsmål til jobbet i Middelfart, så kontakt lokalredaktør og redaktionschef Jan Bonde på telefon 63 45 23 20.

Har du spørgsmål til jobbet i Assens, så kontakt lokalredaktør Nina Vibe Petersen på telefon 65 45 52 23 eller redaktionschef Tim Visti på telefon 65 45 51 50.

Interesseret

Interesseret i en af stillingerne? Kig ind på www.jfmedier.dk læs mere og søg en eller begge stillinger.

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 17. september klokken 8.

Tiltrædelse 1. november 2018

Vi afholder samtaler løbende og stopper rekrutteringsprocessen når den rigtige kandidat er fundet.

Søg stillingen

 

Kilde: http://www.jfmedier.dk/da/job/stillinger/
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...