Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 25 januar 2017

To nytænkende reportere

TV 2 Lorry

TV 2 Lorry søger to nytænkende reportere

Vil du være med til at udvikle nyhedsformidlingen på TV 2 Lorry? Og har du forståelse for, at nyheder skal udfoldes forskelligt på TV, web og sociale medier? Så er vi måske et godt match.

Jobbet:

TV 2 Lorry søger to modige reportere. Du skal have lyst til at være en del af et dynamisk nyhedshold, der favner forandringer og tør tage chancer. Du må gerne både have klassisk TV-erfaring samt have arbejdet med digitale medier. Og det gør bestemt ikke noget, hvis du kan fungere som VJ. Du vil få vagter som nyhedsreporter på dagen, hvor opgaven er at producere til 19.30-udsendelsen, samt som desk-reporter, hvor opgaven er at udkomme med levende billeder på web og digitale medier.

Brugerne skal på alle TV 2 Lorrys platforme opleve et knivskarpt nyhedsoverblik med fokus på relevante regionale nyheder, som betyder noget for borgernes liv, fortalt i levende billeder. Det er også en klar ambition for os at komme FØRST, med vores egne nyheder.

TV 2 Lorrys platforme:

Vi er inde i en rivende udvikling, vi opruster blandt andet digitalt både på tv2lorry.dk og TV 2 Lorry på Facebook. Vi arbejder hele tiden på at udvikle os og finde på nye veje, så vi kan nå endnu flere brugere med vores indhold. Ingen ved, hvordan man når unge med regionale nyheder, men vi tror på, at det kan lade sig gøre, og vil gerne have din hjælp til det.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at prøve vilde idéer af
  • Et mediehus i rivende udvikling, der udkommer på web og Facebook, TV 2 og LORRY+.
  • En ambitiøs redaktion: Vi vil være bedst til regionale nyheder, og vi har fokus på løsninger og handlingsanvisninger
  • En sjov og afvekslende hverdag
  • En arbejdsplads med mange sjove og dygtige kolleger i smukke rammer på Frederiksberg

Om dig:

  • Lynhurtig og stærk i breaking news-situationer, du elsker at være først og bedst
  • Kan fortælle historier med levende billeder, så de virker på de forskellige platforme
  • Interesseret i mulighederne i regionale nyheder og kender vores sendeområde.
  • Stærk både sprogligt og kreativt
  • Har et skarpt visuelt/grafisk blik og er ikke bange for selv at lave simpel grafik
  • Kan samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Grundig og ansvarsfuld
  • Bruger og forstår de sociale medier
  • Du må meget gerne være VJ, men det er ikke en forudsætning

Yderligere information:

Dit arbejdssted bliver Allégade 7-9, Frederiksberg. Det er vores ambition at blive døgnbemandet. I øjeblikket er vagterne fra kl. 6-15 og 13.30 – 22. I weekenden 8 – 18

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nyhedschef Ninna Kokholm på niko@tv2lorry.dk, tlf. 20 70 30 73

ansøgning

Send din ansøgning til job@tv2lorry.dk senest 25. januar 2017 kl.12.

TV 2 Lorry sender nyheder på TV2 kl. 12.30, 17.12 og 18.14. De store udsendelser ligger kl. 19:30 og 22.27. Derudover udkommer vi på web og facebook.

TV 2 Lorry er en af 8 regionale TV2-stationer, som hver dag leverer regionalt tv til danskerne.  TV 2 Lorry er den region med flest indbyggere med op til 1,9 mill. potentielle seere. Stationen har til huse i fredede bygninger på Allégade på Frederiksberg  og herfra dækker de godt 60 medarbejdere aktuelle begivenheder i sendeområdet. TV 2 Lorry er overvejende finansieret af licensmidler og drives i henhold til den gældende public service-kontrakt med Kulturministeriet. Se mere information påwww.tv2lorry.dk

Kilde: jobindex.dk
Henter jobs...