Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 marts 2018

Vært

P4 Sjælland

Vært til Danmarks mest populære radiokanal – P4

Er du en skarp, underholdende og kritisk journalist med værtserfaring? Følger du godt med i nyheds-strømmen, og har du erfaring med og elsker at lave live-radio, så er det måske dig, der skal være vores nye vært på DR Sjælland.

DR P4 Sjælland er stationen, der sender radio til morgenmaden, på vej til arbejde og hele vejen hjem igen. Vi har høje ambitioner om at sætte den journalistiske dagsorden og fortælle de væsentligste historier i vores sendeområde. Vi sender det seneste nye fra både landsdelen og resten af landet … og fra hele verden, når dét er nødvendigt. P4 Morgen, P4 Eftermiddag og P4 Weekend er radio som er skarpvinklet på dagens væsentlige historier, som er i direkte dialog med lytterne, og som rummer både alvor og smil. Hvis du er værten, der med journalistisk tyngde, idérigdom, sans for interview, debat og som på under-holdende vis kan tage lytterne i hånden på den tur, så er det måske dig, vi leder efter.

Vi forventer, at du:

  • Kan dit håndværk og er garant for en sikker afvikling – både teknisk og i forhold til det musikalske og journalistiske indhold. Med andre ord: Du mestrer moderne flowradio.
  • Er uddannet journalist og har god journalistisk tæft.
  • Er vidende, engageret, velorienteret og nysgerrig.
  • Kan håndtere i det ene øjeblik at lave det skarpe og kritisk interview, for i næste øjeblik at causere over en personlig oplevelse.
  • Kan styre live-debatter i radioen, hvor meninger brydes over store og væsentlige samfundstemaer.
  • Kan gribe den gode idé og realisere den – mens musikken spiller.
  • Har en naturlig og behagelig stemme, er godt selskab, er hold-spiller, og har humoristisk sans.
  • Er indstillet på at bo i sendeområdet (de gamle Storstrøms og Vestsjællands amter).

Kendskab til vores sendeområde og til vores afviklingssystem, Dalet +, vil være en fordel, men er ikke altafgørende. Du skal forvente en værtstest, der kan blive afgørende for ansættelsen.

Vi stiller meget høje krav til faglighed, engagement, selvstændighed, samarbejdsevner og fleksibilitet. Til gengæld tilbyder vi job på en attraktiv, dynamisk og ambitiøs arbejdsplads med et godt og rart redaktionsmiljø, og hvor du som vært kommer i kontakt med halvdelen af befolkningen på Syd- og Vestsjælland og på øerne omkring i løbet af en uge.

Der er tale om en fastansættelse med start 1. maj 2018.

DR Sjælland tæller omkring 25 gode kolleger, der omgås i en uhøjtidelig tone med respekt for hinanden. Omdrejningspunktet for dagligdagen er P4 Morgen og P4 Eftermiddag, men vi leverer dagligt historier til dr.dk og Radioavisen, ligesom vi har tæt kontakt med vores lyttere og bruger via de sociale medier.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde på P4 Sjælland i Næstved, som har røgfrit indendørs miljø.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Allan Lardell, lrd@dr.dk eller 2030 7755.

Ansøgningsfrist: Torsdag 1. marts kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag 6. marts og værtstest onsdag 14. marts i Næstved.

Søg stillingen

 

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...