Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 september 2018

Viceforstander

Engelsholm Højskole

Vi søger en engageret viceforstander med lyst til ledelsesopgaven og til – sammen med medarbejderne – at sikre elever og kursister deres livs højskoleophold.

Sammen med forstanderen skal du sikre, at Engelsholm Højskoles værdigrundlag lever i dagligdagen og i skolens udvikling.

Du har pædagogisk indsigt, sans for det strukturelle og blik for det forretningsmæssige. Du skal være inkluderende og favnende, men også klar i din kommunikation. Du skal have lyst til at samarbejde med fagligt stærke, ambitiøse lærere og afdelingsledere.

Arbejdspladsen

Engelsholm Højskole er en grundtvigsk højskole, hvis virke bygger på flg. værdigrundlag:
Med kunsten som optik undersøger vi verden; skabende, nysgerrigt og kritisk med afsæt i gensidigt forpligtende fællesskaber og på et solidt fagligt fundament. Denne åbne, inkluderende og udforskende tilgang danner grundlag for vores syn på det enkelte menneske, de fællesskaber vi bygger, og den samtid vi er en del af.

Skolen har gennemgået en særdeles positiv forretnings- og elevtalsmæssig udvikling gennem de sidste 8 år og er i en stabil positiv økonomisk position. Det er samtidig lykkedes for skolen, at opbygge en høj status som en førende skole indenfor kunstneriske/skabende og håndværksmæssige fag. Årselevtallet og aktivitetsniveauet er så højt, at det er nødvendigt at have en 2-hovedet ledelse.

Jobbet

Administrativt har du som viceforstander det daglige ansvar for den pædagogiske planlægning og afvikling af skolens kurser. Dette foregår i samarbejde med det pædagogiske personale og forstanderen. Sammen med forstanderen skal du bidrage til at kvalitetssikre kerneydelserne: undervisning og samvær og til at implementere de overordnede strategier.

Viceforstanderen har i udgangspunktet personaleansvar for alle pædagogiske medarbejdere, køkken og serviceafdeling samt ansvar for intern kommunikation bl.a. med skolens elever. Viceforstanderen indgår i et ledelsesteam med forstander og er stedfortrædende ved forstanderens fravær.

Det er en klar fordel, at du har relevant ledelseserfaring, meget gerne fra højskole eller lignende skoleformer.

Vi søger en viceforstander, der også kan undervise og derfor gerne må have en faglighed indenfor enten kunstneriske kreative fag eller dannelsesfag. Stillingen indebærer således mellem 100 og 200 årlige undervisningstimer.

Løn efter kvalifikationer, men med udgangspunkt i de for højskoler gældende lønsatser.

Ansøgning og eventuelle spørgsmål kan rettes til forstander Jakob Bonderup: jakob@engelsholm.dk. Ansættelse senest pr. 1.11.2018, men gerne før.

Ansøgningsfrist d. 23. september kl. 23.59. Samtaler gennemføres d. 25. og 27. september.

Engelsholm Højskole
Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten

Kilde: Jobindex.dk
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...