Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 24 maj 2019

Skuespil­underviser

Oure Efterskole

Ambitiøs skuespilunderviser søges til fuldtidsstilling på Oure Efterskole
Efterskolen i Oure – Sport og Performing Arts søger underviser til vores højt profilerede linje – Oure Skuespil.
Fuldtidsstillingen indbefatter såvel undervisningstimer i skuespil som deltagelse i arbejde på kostskolen – således at elevernes faglige og sociale liv bliver bundet bedst muligt sammen.

Arbejdet på kostskolen omhandler bl.a. vagter, forestillinger, studierejse til New York City og tilstedeværelse ved foredrag, møder, forældrearrangementer osv.
Du vil indgå i et team af skuespilundervisere, musikundervisere, danseundervisere og efterskolelærere, og du vil sammen med mindst én kollega have ansvaret for skuespilundervisningen af ca. 30-35 skuespilelever på Oure Efterskole.
Vi opfatter det som et krav, at du selv er eller har været udøvende inden for skuespilfaget, og har god tilknytning til miljøet.
Endvidere forventes det, at du har en solid faglig baggrund, og har evner og lyst til at videreformidle din kunnen.
Vi vil kunne tilbyde en yderst attraktiv stilling i et spændende skolemiljø, og søger en person, der ønsker at indgå som aktiv deltager i videreudviklingen af Danmarks mest fremsynede efterskole.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Mette Romer Søborg på mrs@oure.dk , tel. 23347032.
Ansættelse er fra 1. august 2019 efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ansøgningsfrist fredag d. 24. Maj Ansøgning samt relevante bilag sendes til job@oure.dk

Annonce
Henter jobs...