Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 juni 2019

Galleri­medarbejder

Job med løntilskud

GALLERI IMAGE, Aarhus C

GALLERI IMAGE SØGER NY MEDARBEJDER

Galleri Image -­ Skandinaviens første udstillingssted for fotokunst søger en ny alsidig medarbejder, som har lyst til at blive en del af en kreativ og mangfoldig verden inden for kunst­ og kulturlivet. Stillingen er et job med løntilskud.

Stillingen som gallerimedarbejder indebærer engageret deltagelse i galleriets daglige drift. Det vil derfor være en fordel, at du:

  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Kan tænke kreativt og bevare overblikket
  • Har en stærk skriftlighed og erfaring med fundraising
  • Har et levende og læsevenligt sprog, da der skal udarbejdes formidlings­- og PR­-materiale til en bred læserskare.
  • Har et solidt, fagligt kendskab til kunst, kultur og formidling i bred forstand
  • Er praktisk anlagt, da der skal assisteres fagligt som praktisk i forbindelse med galleriets udstillinger
  • Er erfaren bruger af IT og SoMe

Som ansat er du med til at udvikle Galleri Images planer og visioner. Du er med til at forfatte vores fondsansøgninger, og er i kontakt med statslige og private institutioner. Da Galleri Image deltager i en række projekter, festivaler og kulturelle arrangementer, som rækker udover galleriets arbejde med egne udstillinger, skal du som medarbejder kunne lide at arbejde tværfagligt og skabe/indgå nye samarbejder.

Som medarbejder på Galleri Image får du relevant erfaring og et godt indblik i samtidsfotografi og videokunst samt kontakt til de aktuelle kunstnere. Du vil være med til at udvikle et af Europas mest anerkendte udstillingssteder med speciale i fotografi og videokunst.

Vi kan tilbyde dig et varmt samarbejdsklima og et rart, socialt miljø blandt galleriets tilknyttede medarbejdere.

Galleri Image er et ikke-­kommercielt udstillingssted for foto­ og videokunst beliggende i hjertet af Aarhus. Galleriet blev stiftet tilbage i 1977 og viser ca. otte udstillinger om året med både nationale og internationale kunstnere. Desuden arrangeres seminarer, debatter og artist talks i forbindelse med udstillingerne, samt turnerende udstillinger i udlandet. Galleri Image har siden 2014 været medlem af Foreningen af Kunsthaller i Danmark.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte galleriets leder Beate Cegielska på 21 24 59 71 eller komme forbi personligt i Vestergade 29, 8000 Aarhus C, Region Midtjylland.

Send din ansøgning på max 1 side samt relevant CV til:

info@galleriimage.dk

Arbejdstimer forventes at være mellem 27 og 37 timer om ugen.

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Ansøgningsfrist: 15. juni 2019

Ansættelsesstart: 1. august 2019

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...