Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 juni 2019

Talent­koordinator

Holbæk Kommune

Tværfaglig talentkoordinator med talent for talenter

Har du stor passion for talentudvikling indenfor de kreative fag?
Kan du styrke relationer og skabe sammenhængskraft mellem GK-miljøerne i Holbæk Kommune, og udvikle projekter på tværs af forskellige kulturinstitutioner?
Så er du måske Holbæk Kommunes nye tværfaglige talentkoordinator.

Holbæk Kommune har fokuseret på talentudvikling siden 2012, hvor man nedsatte et talentråd. Her sidder repræsentanter fra både skole, erhverv, sport og kultur.
I foråret 2018 godkendte Holbæk Kommune en talentstrategi, som skulle skabe flere og mere produktive talentmiljøer i Holbæk Kommune. Dette har resulteret i at Slots- og Kulturstyrelsen har tildelt Holbæk Kommune status af talentkommune. Dermed kan der nu sættes turbo på talentudviklingen med projektet ”Talent Holbæk”.

Er det dig, der skal stå i spidsen for denne udvikling?
Som tværfaglige koordinator for “Talent Holbæk” vil du være den ansvarlige for effektueringen af primært 4 mål:

  • Synliggørelse – arbejde med strategisk og målrettet markedsføring og synliggørelse af tilbuddene
  • Koordinering på tværs – arbejde for et strukturelt samarbejde GK parterne imellem
  • Faglighed – skabe praksisorienterede, fagligt relevante samarbejder mellem miljøerne og med relevante kulturinstitutioner og resten af samfundet
  • Fysiske rammer – Talentkoordinatoren er med til at udvikle på visionen om at skabe bedre fysiske rammer for talentmiljøerne i Holbæk Kommune

Du skal derudover:

  • Være bindeled mellem Talentrådet, de lokale faglige miljøer, samt indgå i det nationale netværk
  • Indgå i et koordinerende team, et Advisory board og i nationale GK netværk
  • Udvikle, koordinere og afvikle visionære projekter og aktiviteter på fagligt højeste niveau på tværs af GK miljøerne
  • Skabe sammenhæng mellem GK-miljøerne og de øvrige kunstneriske miljøer i kommunen, f.eks. Holbæk Teater, Kulturskolen, Holbæk Art m.fl.

Hvem er du?
Måske er er du uddannet journalist, kunstnerisk uddannet på Konservatoriet eller kunstakademiet, på RUC eller noget helt andet. Det vigtigste er at:

  • Du har relevant erfaring med og flair for at agere blandt unge i de kunstneriske miljøer
  • Du skal, sammen med kolleger og unge fra GK-miljøerne kunne udvikle, styre og afvikle projekter med mange aktører
  • Du skal være inddragende, lyttende og besidde gode samarbejdsevner
  • Du skal være opsøgende i forhold til ny viden og netværk lokalt og regionalt
  • Du er erfaren navigatør i krydsfeltet mellem kommune, erhverv, foreningsliv og de forskellige kulturaktører (kulturskolen, teatre, kulturhuse, skoler, klubber, teaterforeninger, spillesteder, undergrund etc.)
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med afrapportering i forhold til Kulturministeriet.

Vi forventer, at du i ansøgningen giver eksempler på, hvordan du konkret vil arbejde med kunstnerisk tværfaglighed og hvordan du vil inddrage GK eleverne i processen.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen fuld tid, tidsbegrænset fra 1. august 2019 – 31. december 2021.
Du ansættes af Holbæk Kulturskole og aflønnes efter kvalifikationer og gældende overenskomst.
Ansættelsesudvalget består af repræsentanter fra GK-miljøerne, Kultur- og Fritidssekretariatet, Holbæk Kulturskole og Talentrådet.

Ansøgningsfrist er den 12. juni 2019.
Første samtale er den 17. juni  2019.
Evt. anden samtale er den 25. juni 2019.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kulturskoleleder Christian Frank på tlf. 72 36 14 28.

Send ansøgning

 

Kilde: https://holbaek.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=91f42c92-a1b6-4ab6-8a2b-ad26f53a8baa
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...