Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 september 2019

Organisations­konsulent

Landsssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Stillingsopslag til Organisationskonsulent i København NV
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever søger en kreativ og iderig organisationskonsulent!

Brænder du for uddannelsespolitik og for at skabe forandringer, og har du lyst til at arbejde med organisationsopbygning, projektledelse og kampagnearbejde, så er jobbet som organisationskonsulent noget for dig!

Stillingen er hos Landsssammenslutningen af Handelsskoleelever, som er en interesseorganisation for landets handelsskoleelever. Det er vores mål, at vores medlemmer er bedst muligt rustede til at kæmpe for bedre vilkår på deres skoler. Du vil dele kontor med tre andre ansatte, en sekretariatsleder, en elevrådskonsulent og en bogholder, og derudover to frikøbte som er politisk valgt.

Dine arbejdsopgaver

Som organisationskonsulent i LH vil dit arbejde bestå i at udvikle og opbygge organisationen og de mennesker, der indgår i den. Dette sker gennem udarbejdelse af kampagnemateriale, kursuskataloger, kommunikationsstrategier, etc. Din opgave vil være at motivere elevrådene til elevdemokratisk arbejde og dette foregår gennnem kampagner, forskellige events og workshops. Med stillingen kommer stor frihed og muligheden for at forme dine egne arbejdsopgaver. Det betyder, at du skal kunne arbejde selvstændigt og projektorienteret. Derfor vil du ikke være ansat et sted, hvor du kommer til at stirre dig blind på excel ark, eller hvor små praktiske opgaver fylder meget. Vigtigst er det, at du ønsker at arbejde for udbredelsen af LH’s holdninger.

Dine opgaver vil blandt andet indebære:

  • Konceptualisering, udarbejdelse og gennemførelse af kampagner
  • Intern og ekstern kommunikation og strategi
  • Styrke organisationen indadtil og udadtil
  • Udbrede kendskabet til LH
  • SoMe
  • Udvikling og udarbejdelse af workshops
  • Planlægning af events
  • Mobiliseringsstrategi til arrangementer
  • Der kan være mulighed for at skulle på elevrådsbesøg

Vi søger en medarbejder, der har:

  • Kommunikative evner både eksternt og internt. Herunder erfaring med sociale medier. Internt kan det eksempelvis være nyhedsbreve.
  • Grafisk flair, eksempelvis inden for layout af plakater, pamfletter eller lignede. Det kan også være erfaring med at tage billeder.
  • Erfaring med kampagnearbejde og organisering. Herunder projektleder evner, og forståelsen samt overblikket til at konceptualisere, planlægge og eksekvere politiske kampagner.
  • Indsigt i markedsføring. Specifikt erfaring med at nå målgruppen for en kampagne eller et arrangement, særligt unge mennesker.
  • Erfaring med eventplanlægning, kan du stable større arrangementer på benene. Dette kan både være faste nationale arrangementer, events i forbindelse med kampagne eller lignende.
  • Kendskab til det politiske landskab særligt det uddannelsespolitiske landskab. Du vil både kunne bruge din viden til at arbejde med kampagner, men også kunne bruge din erfaring til at kunne sparre med formanden og eksempelvis bistå ham i at skrive presseindlæg.
  •  Lyst til at indgå i et lille og ungt, men stærkt sekretariat

Vi forestiller os, at du er studerende på KEA, RUC, KU, Journalisthøjskolen Emdrup eller lignende, og har erfaring med flere af ovenstående punkter. Vi forventer ikke, at du er ekspert på det hele, så send gerne en ansøgning, selvom du ikke har arbejdet med alle punkter eller har en anden indgangsvinkel til stillingen.

Arbejdsforhold

Stillingen er normeret til 14 timer ugentligt, men omfanget kan variere ved eks. store deadlines og skolestart. Aften-/weekendarbejde må påregnes i et vist omfang. Derfor er gensidig fleksibilitet vigtig. Vi er derfor også forstående for travlhed i eksamensperioder.

Løn efter overenskomst med HK.

Ansøgningsfrist

Søndag d. 22. september 2019 kl. 23.59

Ansøgninger sendes til: sekretariat@handelselever.dk, skriv ”organisationskonsulent” i emnefeltet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Sekretariatsleder Mayasa Mohidin på sekretariat@handelselever.dk eller den nuværende organisationskonsulent Luna Wassini på organisationskonsulent@handelselever.dk

Samtaler vil blive afholdt i uge 39, med start 1. oktober eller hurtigst derefter.

Om Landssammenslutningen af Handelsskoleelever 

LH er interesseorganisationen for ca. 30.000 handelsskoleelever på HHX og de merkantile erhvervsuddannelser. I LH arbejder vi for bedre undervisningsvilkår og stærkere elevråd ude på handelsskolerne, og dette gør vi blandt andet gennem politiske kampagner, opkvalificerende kurser samt en målrettet og udviklingsorienteret elevrådsindsats på de enkelte skoler

Annonce
Annonce

Sådan bliver du set og hørt

kursus
13 oktKøbenhavn

Workshop i branding

Læs mere
Henter jobs...