Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 november 2019

Fundraiser / sponsor­koordinator

Den Jyske Opera

Fundraiser / sponsorkoordinator søges til Den Jyske Opera

Er du erfaren, dygtig og energisk er du måske den nye Fundraiser/sponsorkoordinator, som kan bidrage til, at Den Jyske Opera (DJO) når sine mål på området. Du skal have lysten til at arbejde for og med DJOs vision, og du har formatet til at gå i dialog med fonde og virksomheder, lokalt og nationalt. Du formår at hente inspiration på tværs af organisationen og ind i dit arbejde.

Vi forventer derudover at du:

  • Har erfaring med fonds- og sponsorarbejde og kan skabe resultater
  • Har interesse for og viden om kunst og kultur
  • Har særdeles gode kommunikative evner
  • Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
  • Har en relevant uddannelse
  • Har gåpåmod og kan drive projekter fra idé til afslutning

Dine arbejdsområder vil bl.a. være:

  • Ansvarlig for udvikling af DJOs arbejde med fonde og sponsorer, herunder opbygning af strategi på området i samarbejde med kolleger på DJO
  • Udarbejdelse af ansøgninger til fonde og sponsorer mv. samt opfølgning og afrapportering af resultater
  • Sparringspartner for organisationens øvrige personale i forbindelse med erhvervssamarbejde og fondsarbejde
  • Ansvarlig for arrangementer for sponsorer, fonde eller andre bidragsydere

Vi tilbyder:

Et udfordrende job, som du løser i tæt dialog med relevante kolleger. DJO er en spændende og kreativ arbejdsplads, hvor du får ca. 60 kolleger. Arbejdstiden er som udgangspunkt 30 timer om ugen med mulighed for mere. Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer. Du refererer til Operachefen. Læs mere om os på www.jyske-opera.dk.

I øvrigt:

Startdato 1. januar 2020. Samtaler vil blive afholdt således: 1. samtale 18/11 og evt. 2. samtale 25/11. For yderligere information kontakt Administrationschef Ebba Bertelsen tlf.: 29 35 09 40

Ansøgning og CV sendes i en samlet pdf-fil til ebe@jyske-opera.dk mrk. ”Fundraiser/sponsorkoordinator” og skal være modtaget senest d. 12. november 2019 kl 12.

Annonce
Annonce

Musiker på Facebook

kursus
19 novKøbenhavn
20 novAarhus

Få styr på din kunstnerside, få nye følgere og kommuniker med dine fans!

Læs mere
Henter jobs...