Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 november 2019

Musiklærer

Brøderup Efterskole, Tappernøje

Musiklærer (snarest)

Brøderup Efterskole søger musiklærer til vores musiklinje

Ansøgningsfrist: 15. november 2019

Vi søger en dygtig musiklærer, der vil indgå i skolens daglige arbejde med undervisning, tilsyn, kontaktlærerfunktion og alt, hvad et efterskolejob ellers byder på.
Vi prioriterer en lærer, der også kan undervise i et bogligt fag – gerne matematik.

  • Du skal være en dygtig underviser og kunne stå inde for skolens værdier
  • Som musiklærer er du med til at løfte vores traditioner for fællessang
  • Du skal kunne akkompagnere til morgensang efter højskolesangbogen
  • På musiklinjen undervises på flere niveauer i rytmisk sammenspil og sang
  • Du skal kunne undervise i forskellige instrumenter
  • I samarbejde med skolens anden musiklærer undervises alle elever en gang ugentligt i kor
  • I det boglige fag skal du kunne føre eleverne op til FP10

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Gennem tiden har skolen, med udgangspunkt i Grundtvigs tanker, skabt et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan vi mener, unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund. De unge skal både kunne virke konstruktivt i forhold til samværet med andre mennesker og være i stand til at påvirke samfundet i en positiv retning.

Brøderup Efterskole ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier og ikke mindst i respekt for forskellighed og kultur.

Brøderup Efterskole er en fagligt og personligt udviklende efterskole smukt beliggende i en enestående natur. Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Stillingen er til besættelse snarest.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til skolen via mail til kontoret@befs.dk

Der indkaldes til ansættelsessamtaler løbende.

Spørgsmål kan rettes til forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136

Adresse

Brøderup Efterskole

Karlshøj 40

4733 Tappernøje

Kontakt

Kasper Luffe, 22 15 41 36

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Kilde: https://www.efterskolerne.dk/da/Aktuelt/Ledige_job/Sjaellandogbornholm/Broederup011119
Annonce
Annonce

Instagram – sådan gør du!

kursus

Stories, hashtags og den røde tråd

Læs mere
Henter jobs...