Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 10 december 2019

Underviser til valgfag i musik

Bellahøj Skole

Engageret underviser til valgfag i musik på Bellahøj Skole (tidsbegrænset)

Vi søger en dygtig musiklærer, der har lyst til at varetage og udvikle det praksisfaglige valgfag musik på 7. årgang. Du skal være en ambitiøs underviser, som brænder for dit fag og evner at skabe begejstring omkring elevernes læring.

Valgfagsundervisningen på 7. årgang er del af det toårige forløb i de praksisfaglige valgfag, som afsluttes med prøve i 8. klasse. Valgfagene afvikles fra uge 2-18 på onsdage fra kl. 9.45-15.10 i blokke af seks lektioner. Du vil altså have mulighed for at arbejde med fordybelse og mere varierede aktiviteter end i den almindelige undervisning. Læseplaner, vejledning m.m. findes på emu.dk/grundskole. Som del af den igangværende byggeproces har vi fået helt nye faglokaler, heriblandt også et nyt, lyst og veludstyret musiklokale.

Bellahøj Skole er en folkeskole med mere end 800 elever og 90 medarbejdere. Vi er beliggende i et område, hvor eleverne møder skolen med stor diversitet og mange forskellige styrker såvel som udfordringer. Det er derfor helt essentielt, at du brænder igennem i din undervisning og er klar til at spille på flere strenge i din tilgang til eleverne. Tydelighed, relationskompetence og klasseledelse er derfor nøglebegreber i vores daglige arbejde med elevernes læring.

Vi arbejder i årgangsteam, hvor kerneydelsen, elevens læring, altid er i centrum for vores samarbejde. Skolen er i fuld gang med en byggeproces, idet skolen både skal helhedsrenoveres og udbygges. Vi har netop indviet en ny udskolingsbygning samt en ny fagfløj. Skolen er beliggende ved grønne områder tæt på Frederikssundsvej og Degnemosen.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.bellahoej.aula.dk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset fra den 1. januar 2020-30. april 2020. Arbejdtiden er 7,4 timer ugentligt.

Stillingen er omfattet af “Overenskomsten for lærere m.fl. i Folkeskolen og i Københavns Kommune” og “Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune”.

Aflønning vil ske i henhold til “Aftale om løn i Folkeskolen – Københavns Kommune” samt “Forhåndsaftale mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Lærerforening”.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolens ledelse på 3366 1830.

Søg via nedenstående link senest tirsdag den 10. december 2019
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Søg stillingen

Kilde: https://www.kk.dk/indhold/engageret-underviser-til-valgfag-i-musik-paa-bellahoej-skole-tidsbegraenset?fbclid=IwAR3Up9heulli1pWkWNJO8JCcExOD2dfcMl_SUrfQGwtnEKvcKcELWmT9pNQ
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...