Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 juni 2019

3 lærere

Mellerup Fri- og Efterskole, Randers

3 lærere
Mellerup Fri- og Efterskole, Randers

På grund af øget elevtilgang og orlov søger Mellerup Efterskole 3 lærere med start 1. august 2019.

Mellerup Efterskole ligger i den smukke natur ud til Randers Fjord. Skolen har plads til 100 elever fordelt på 9. og 10. klasse. På Mellerup Efterskole finder du et helt særligt fællesskab. En vidunderlig cocktail af modige, kreative og ambitiøse elever – og passionerede lærere og gæsteundervisere.

På Mellerup Efterskole spiller musikken en central rolle, og vi arbejder målrettet med at udvikle elevernes færdigheder, forståelse og kreativitet i musikken – uanset erfaring og niveau. Sammen med musikken har fortælling, medborgerskab, bevægelse, kreativitet og oplevelser i naturen en vigtig plads i hverdagen.

Mellerup Efterskole er en spændende og kreativ arbejdsplads, hvor du kommer til at møde dygtige og inspirerende kolleger. Vores arbejdsliv er præget af den glæde og energi, der vokser ud af en hverdag med tilpas udfordrende opgaver, hjælpsomme kolleger og god musik.

Stillingerne fastlægges endelig med afsæt i ansøgerfeltets profiler og fagkombinationer. Vi har desuden mulighed for at lave deltidsansættelser.

Vi har følgende ønsker til faglige kompetencer:
Musikprofil

  • Rytmisk sammenspil
  • SDS og musikalske valgfag
  • Gerne kompetencer inden for lyd og sceneteknik, opstilling og afvikling af livekoncerter.

Danseprofil

  • Contemporary, moderne, street, jazz m.v.
  • Fysisk teater, koreografier til skolens teaterkoncert i samarbejde med eleverne
  • Gerne kompetencer inden for yoga, stræk, massage

Idrætsprofil

  • Idræt i 9.klasse (udtræksfag)
  • Idrætsvalgfag – fodbold og outdoor
  • Gerne kompetencer inden for spring, akrobatik og parkour

Boglige fag og kompetencer, vi ønsker os i tillæg til ovenstående profiler

  • Innovation og projektmageri
  • Medborgerskab (samfund, historie, filosofi, etik og kultur)
  • Dansk, engelsk og matematik, erfaring med elever med stave- og skrivevanskeligheder

Alle lærere har ud over undervisning også aften- og/eller weekendtilsyn, kontaktlærerfunktion og planlægningsopgaver m.v.

Vi prioriterer ansøgere, der i tillæg til ovenstående faglige kompetencer og uanset ansættelsesgrad, vil engagere sig med stor energi i hele efterskolelivet og være en del af et forpligtende og intenst fællesskab med unge mennesker.
Yderligere oplysninger
Grundet orlov er den ene stilling tidsbegrænset til perioden 1. august 2019 – 31. juli 2020 med mulighed for forlængelse.

Du er velkommen til at kontakte forstander Anne Dahl Iversen på 4014 7199 for yderligere information.

Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Vi modtager din ansøgning med cv på mail: kontor@mellerupefterskole.dk frem til d. 1. juni kl. 12.00. Samtaler afholdes medio juni. Det er muligt at aftale et besøg på skolen i maj måned. Kontakt forstander.

Læs mere om Mellerup Efterskole på www.mellerupefterskole.dk.

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/327900/3-laerere?fbclid=IwAR36lGI1Wrrvf88z8Xs6kzpls-qvvE11nfwtICDev_FYcBoeuqf5_fycsSE
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...