Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 november 2019

Administrativ souschef

KU.BE, Frederiksberg

KU.BE søger administrativ souschef

KU.BE er Frederiksbergs ambitiøse kultur- og bevægelseshus, der åbnede ved Flintholm i september 2016.

Vi søger pr. 1. januar 2020 en administrativ koordinerende souschef (37 t/uge) som har lyst og evner til at arbejde med en bred vifte af administrative opgaver, der understøtter hele organisationen, uden personaleansvar.

KU.BE faciliterer og arrangerer en bred vifte af kulturelle arrangementer og aktiviteter. Vi afholder mere end 150 årlige kulturarrangementer og udvikler desuden projekter med mange både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi leder efter en profil, der i samråd med KU.BEs leder bl.a. kan tage ansvar for at sikre og videreudvikle de administrative arbejdsgange og derudover være en empatisk og relationsskabende administrativ souschef, som vil engagere sig i både drift og strategiudvikling og er god til at prioritere sine opgaver.

Du er et struktureret og udadvendt energibundt, der kan se dig selv i nedenstående:

Dine opgaver

  • Budgetopfølgning/styring og lettere økonomi-estimeringsopgaver i samråd med leder og administrative funktioner centralt i kommunen
  • Strategisk og ledelsesmæssig sparring med leder som en del af lederteamet + stedfortræder i diverse netværk samt til repræsentative opgaver og rundvisninger i huset
  • Bindeled mellem organisationens 3 fagteams (administration, teknik og frontdesk) på i alt ca. 30 pers.
  • Administrativ supportfunktion for administration og frontdeskpersonale
  • Optimering af administrative arbejdsgange og systemer
  • Samarbejde og dialog med diverse afdelinger og funktioner centralt i kommunen

Om dig

  • Er en fagligt stærk og erfaren administrativ kraft, gerne fra kultur/bevægelsesverdenen
  • Har erfaring med og tæft for økonomistyring
  • Har koordinations- og souschef-erfaring
  • Forstår at motivere og få andre med, er social og god til at skabe relationer
  • Har en pragmatisk og samarbejdsorienteret tilgang til opgaveløsningen
  • Har evnen til at bevare overblikket, når der er tryk på og er grundig og har sans for detaljen
  • Har kompetencer til at begå dig i en kompleks (politisk drevet) organisation

KU.BEs mission

KU.BEs mission er at ophæve de etablerede grænser mellem kultur og bevægelse og skabe en unik, innovativ ramme, hvor der (spontant) kan opstå nye, kreative og legende måder at kombinere fysisk, intellektuel og kunstnerisk udfoldelse på. Se mere om KU.BE her: kube.frederiksberg.dk

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KU.BEs leder & projektudvikler Christian Rottbøll på mail chro02@frederiksberg.dk eller på tlf. 28 98 01 12.

Ansættelsesvilkår og ansøgning

Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2020. Ansættelse sker under FKF overenskomst og den forventede ugentlige arbejdstid er 37 timer. Du får indflydelse på dine arbejdsopgaver og en hverdag, som er afvekslende og udfordrende, med fleksible arbejdstider, primært i husets kontortid.

Ansøgning og CV sendes senest torsdag den 21. november kl. 12.00, og samtaler afholdes i uge 48. Ansøgning mv. uploades online via ansøgningslinket i stillingsopslaget her: https://frederiksberg.career.emply.com/ad/ku.be-s%C3%B8ger-administrativ-souschef/d67ln1

Annonce
Annonce

Instagram – sådan gør du!

kursus

Stories, hashtags og den røde tråd

Læs mere
Henter jobs...