Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 2 september 2019

Afdelings­leder

Brøndby Kulturhuse og Biblioteker

Teamorienteret afdelingsleder søges til en moderne kulturorganisation i rivende udvikling. 

Har du modet og evnerne til at stå i spidsen for et kompetencestærkt formidlingsteam hos Brøndby Kulturhuse og Biblioteker, så har vi et spændende og udfordrende job til dig.

I en nyoprettet stilling som afdelingsleder kommer du til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens litteratur- og kulturoplevelser til borgere i alle aldre. Vi tilbyder dig en unik mulighed for at være med på en udviklingsrejse, hvor du får stor indflydelse på at skabe dit eget job. Du bliver en del af ledergruppen.

Opgaven
Du får hovedrollen i udviklingen af kulturformidlingsområdet, og din første opgave bliver at samle vores nuværende Team Voksen med Team Børn & Unge og skabe ét samlet formidlingsteam, som du bliver teamleder for.

Dine væsentligste opgaver er:

  • Ansvar for formidlingsteamets udvikling, planlægning og afvikling af kulturarrangementer
  • Udvikling af samarbejdsprojekter med fokus på medskabelse og lokal forankring
  • Deltagelse i tværgående arbejdsgrupper og netværk
  • Igangsættelse af nye initiativer baseret på borgerinddragelse og frivillighed
  • Boost af innovation, synlighed, projektudvikling, fundraising og evalueringskultur

Profil
Vi er ikke låst fast på en bestemt baggrund, men vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, et relevant netværk og gerne erfaring fra kulturområdet. Din erfaring kan fx komme fra en stærk baggrund med projektledelse. Du skal være indstillet på at være med til at skabe indholdet i stillingen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er ambitiøs, nytænkende og løsningsorienteret
  • har erfaring og interesse for kulturområdet
  • kan jonglere med mange forskellige opgaver og bevare et roligt overblik i pressede situationer
  • er god til at kommunikere og har mod på at træffe de rigtige beslutninger, også når det er svært​
  • kan sætte retning, skabe motivation og arbejdsglæde i en fælles kreativ proces
  • har praktisk erfaring med proces- og projektledelse, herunder fundraising, afrapportering, evaluering og budgetstyring

Det vil være en fordel, hvis du:

  • har forståelse for at agere i en politisk styret organisation
  • har indsigt i og erfaring med markedsføring og brug af digitale værktøjer

Om os
Brøndby Kulturhuse og Biblioteker hører under Børne- Kultur- og Idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune. Vi består af Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand, Kulturhuset Kilden i Brøndbyøster og Brøndbyvester Bibliotek i Brøndbyvester samt Lokalhistorisk Arkiv. Du får omkring 40 kollegaer på tværs af vores huse og bliver en del af et sammensat arbejdsfællesskab med mange fagligheder.

Tillid er en central værdi hos Brøndby Kulturhuse og Biblioteker, og som medarbejder har man et stort råderum og mange handlemuligheder. Vi har fokus på trivsel og et sundt arbejdsmiljø med højt til loftet og en uformel omgangstone.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer. Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Ansættelsesstedet er Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand (få minutters gang fra Brøndby Strand Station).

Ansøgningsfrist
Vi glæder os utrolig meget til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer senest mandag den 2. september kl. 12.00.

1. samtalerunde: uge 37, tirsdag den 10. og onsdag den 11. september.
2. samtalerunde: uge 38, tirsdag den 17. september.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november.

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af kulturområdet Jeanni Scalamonti på tlf.: 4024 6688/tlf.: 4328 2003, mail: jss@brondby.dk.

Send ansøgning

Kilde: https://brondby.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=655578a7-f896-43b1-8444-e97c38953c65
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...