Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 september 2019

altmuligmand/­blæksprutte m/k

14 timer pr.uge

Byhøjskolen, Aarhus

Byhøjskolen søger altmuligmand/blæksprutte m/k

Byhøjskolen søger en altmuligmand/blæksprutte m/k til lettere kontorarbejde (indskrivning af elever på Byhøjskolen, håndtering af indbetalinger i banken, udlevering af nøgler mm) og servicering af skolens studerende og medarbejdere. Du vil skulle vaske tøj, hjælpe de studerende med kopiering, bagning, rengøring og diverse praktiske opgaver. Derudover skal du løse diverse småopgaver som indkøb/bestilling af kontor- bage- og rengøringsartikler og telefonpasning. Arbejdstiden er mandag til torsdag fra 8 – 11:30 (14 timer/ugen). Kontor deles med forstanderen – et kontor, som er præget af altid åben dør og en livlig trafik af medarbejdere, studerende og samarbejdspartnere.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, men vi forestiller os, at du:

• er serviceminded
• holder af unge i alderen 17 – 25 år
• har ordenssans og kan arbejde selvstændigt

Byhøjskolen har til huse i smukke gamle bygninger i Mejlgade i hjertet af Aarhus og er kendetegnet ved engagerede, dygtige undervisere og livlige, kreative studerende. Byhøjskolen udbyder fuldtidskurser af fem måneders varighed for unge, der målrettet bruger det som springbræt til en videregående uddannelse og for unge, der vil fordybe sig et halvt år med kunst-, fotografi- eller musikundervisning på højt niveau.

Du kan læse mere om Byhøjskolen på www.bhs.dk, ligesom du kan finde os på facebook (Byhøjskolen Aarhus). Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolens forstander, Stine Villumsen, på stine@bhs.dk.

Der er tale om 14 timer om ugen. Ansøgningsfrist er 15. september 2019 klokken 12, og ansættelsesproceduren forventes afsluttet inden den 30. september. Ansøgning sendes som pdf-fil til stine@bhs.dk

Annonce
Annonce

Instagram – sådan gør du!

kursus
29 oktKøbenhavn
5 novAarhus

Stories, hashtags og den røde tråd

Læs mere
Henter jobs...