Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 februar 2020

Bar Manager

DR Koncerthusets barer, KBH

Bar Manager med ansvar for DR Koncerthusets barer

Siden åbningen i januar 2009 har DR Koncerthuset udviklet sig til at være en af landets førende kulturinstitutioner med op mod 400.000 gæster til ca. 400 koncerter og arrangementer hvert år. Vores musikrepertoire spænder over både klassiske såvel som jazz, rock og pop koncerter. Desuden har vi mange børneshows og konferencer. Det betyder, at vi servicerer et meget bredt og varieret udsnit af den danske befolkning. Hver dag.

Til alle vores arrangementer er gæsteoplevelsen helt central. Vores gæster skal forlade Koncerthuset berigede og endnu mere begejstrede, end da de kom – og vores barer er meget vigtige i den sammenhæng, både rent oplevelsesmæssigt og rent kommercielt.

Vi står lige midt i en rivende udvikling, hvor vi ønsker at løfte vores barer til et helt nyt niveau. Det indebærer en større ombygning, hvor der skal udvikles et nyt design, sortiment og koncept – og det kommer du til at stå i spidsen for.

Om jobbet

Vi søger en Bar Manager, med stor erfaring med bardrift samt gode ledelsesmæssige erfaringer.

Du får ansvaret for den daglige ledelse af et barteam på ca. 50 engagerede timelønnede medarbejdere, herunder rekruttering, oplæring, vagtplanlægning mv. Derudover får du ansvaret for at udvikle hele konceptet omkring, hvordan vi skal drive vores barer fremadrettet inkl. sortimentet, der tilgodeser et varieret publikum.

Som et af landets førende koncertsteder har vi brug for en leder, der har det ekstra gear og overskud, når tingene spidser til i travle perioder. Her er det essentielt, at du har modet og energien til at gå forrest og bruger ressourcerne korrekt. Vi har brug for en rollemodel, som forstår, hvad der sker på gulvet og som er i stand til at engagere og kommunikere tydeligt med medarbejderne.

Vi er en arbejdsplads med en flad struktur, hvor tillid, loyalitet og godt sammenhold vægtes højt og du vil blive en del af teamledelsen i Salg & Service.

Om dig

Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling indenfor andre spillesteder/restaurationsbranchen el.lign. Du ved hvordan man yder en førsteklasses service med omtanke på publikums behov samt har et skarpt øje for mersalg.

Som ansvarlig er det fundamentalt, at du er velforberedt samt er god til at organisere og planlægge. Du er også i stand til at navigere i en meget dynamisk og til tider hektisk hverdag. Vi forventer desuden, at du har erfaring med indkøb og regnskab samt prissætning og lagerstyring.

Da vores arrangementer og koncerter både foregår om dagen, aftenen og i weekenderne, skal du være indstillet på skiftende arbejdstider (både bag skærmen, bag hanerne og på gulvet.)

 Om ansættelsen

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller den 1. april 2020 og er en fuldtids stilling.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Nicholas Worsøe Ostenfeld (4033 8143 / nios@dr.dk) .

Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar 2020.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 21. februar 2020 og 2. samtaler den 25. februar 2020. I forbindelse med 2. samtale vil der blive anvendt en case som indebærer tilstedeværelsen til en livekoncert i huset mellem 22.-24. februar.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146478&MediaId=5
Annonce
Annonce

Fundraising 1

kursus
12 marAarhus

Projektudvikling og budgetlægning

Læs mere
Henter jobs...