Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 maj 2019

Børne­bibliotekar

Greve Bibliotek

1 år Vikariat som børnebibliotekar på Greve Bibliotek

Jobbet
Som børnebibliotekar på Greve Bibliotek er du en del af vores driftsgruppe Børneliv. Du indgår i den daglige drift, som består af udlånsvagter, bogopsætning, biblioteksorientering for 3. 5. & 8. klasser, udstillinger, forfatterarrangementer, teaterforestillinger og materialepleje. Der er ligeledes mulighed for at deltage i relevante kurser, temadage etc. Du arbejder med et forstærket blik på samarbejde med institutioner, især børnehaver og vuggestuer, om fx højtlæsning, kulturkufferten etc. Det betyder, at du viderefører de gode relationer vi har til institutionerne i Karlslunde, Hundige og Tune i samarbejde med en anden børnebibliotekar.

Om dig
Hvad er bedre på en arbejdsplads end et hjerteligt grin med kolleger? Hvor stor er fryden over lånernes begejstring, når de overraskes og får mere med hjem, end de forventede? Du får energi af kollegial velvære og god service til borgerne. Du er nysgerrig og forventningsfuld. Din tilgang er eksperimenterende uden at være projektorienteret. Og så brænder du for børnelitteratur og børnekultur generelt, som du ser frem til at omsætte i praksis.

Om os
Greve Bibliotek arbejder med strategien ’Liv & Læselyst’. Vi er færdig med første fase i en ny indretning af Hovedbiblioteket i Hundige, hvor vi bl.a. har lavet et kæmpe piratskib til børnene, et escaperoom til familier og et helt nyt IT Rum primært til voksne. Du er velkommen til at kigge forbi til vores indvielsesfest d.4. maj og hilse på os, eller være observatøren der glædes. Læs mere herom på vores hjemmeside, eventuel sammen med brochuren ’Børn på biblioteket’, hvor vi udfolder vores formidlingstilbud til småbørn. Du kan også læse en rigtig fin anmeldelse af Greve Bibliotek på: Library Planet

På Greve Bibliotek har vi lagt Ja-hatten på hylden. Vi mener robuste og agile medarbejdere er tomme buzzord. Vi betragter fejl som en del af arbejdet, og den samme fejl 2 gange er blot udtryk for vilje. Vi værdsætter en kritisk røst og evnen til at problematisere emner og fagområder. Vi diskuterer fagligt og hygger socialt. Vi er samtidig stolte over vores resultater, idéerne sprudler og humøret er højt.
Til en eventuel jobsamtale prøver vi nye formater til afholdelse af samtalen. Det gør vi for at finde det bedste match mellem dig, os og borgerne. Det gør vi også for at imødekomme de kandidater, som simpelthen ikke præsterer i eksamenssituationer.

Øvrige oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Ved ansættelse vil børneattest blive indhentet. Ansøgningsfrist torsdag d.16.maj kl.12. Indkaldelse til samtale sker mandag d.20. maj, og samtaler afholdes torsdag d.23. maj. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse medio juni 2019 eller snarest derefter, så vi kan sikre et fint overlap mellem dig og hende du vikarierer for. Du er velkommen til at kontakte
Leder af Børne, Voksen og Publikumsområderne John H.U.K. Larsen på tlf. 43 95 80 26
Bibliotekar Anne Hvilsted på tlf. 43 95 80 65.

Kontaktperson

Arbejdsgiver

  • Greve Bibliotek
  • Portalen 2
  • 2670 Greve
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4981241
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...