Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 januar 2019

Brænder du for kommunikation og storytelling?

Region Hovedstaden

Brænder du for kommunikation og storytelling?

Har du en skarp pen, og har du lyst til at arbejde med en af landets største ejendomsporteføljer, så er du måske en af vores nye kolleger i Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.

Om stillingen
Du vil indgå i staben i Center for Ejendomme (CEJ), hvor vi bl.a. arbejder med intern og ekstern kommunikation, betjening af direktionen, organisationsudvikling og økonomistyring.

Du vil få et udfordrende og afvekslende job, hvor dagene sjældent er ens. Du vil få en nøglerolle i forhold til den eksterne og interne kommunikation og storytelling i centeret. Du vil arbejde med forskelligartede opgaver som f.eks.:

  • Større skriftlige formidlingsopgaver, f.eks. udarbejdelse af årsrapport og -planer, direktionsoplæg, artikler i fagblade mv.
  • Udarbejdelse af indhold til websites og sociale medier.
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve, vejledninger, pjecer og visuel formidling.
  • Udvikling og implementering af kommunikationsstrategi for centeret og konkrete kommunikationsopgaver.
  • Storytelling og arbejde med kernebudskaber.
  • Ad hoc opgaver med fokus på formidling og dialog.

Vi ser gerne at du:

  • Har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau inden for kommunikation og/eller samfundsvidenskab med en kommunikationsmæssig tilbygning.
  • Har relevant erfaring med kommunikationsopgaver.
  • Skriver i et klart sprog, og mestrer at stille skarpt på de vigtige pointer.
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et dynamisk miljø med kollegaer fra mange faggrupper.
  • Er initiativrig, selvdreven og forstår at strukturere dit arbejde fra start til slut i en hektisk hverdag med skiftende arbejdsopgaver.
  • Er organisatorisk- og administrativ stærk og dygtig til visuel formidling og evt. har grafiske kompetencer.

Vi tilbyder
Hver dag vil du blive mødt af nye spændende udfordringer, og du vil få dygtige og ambitiøse kollegaer og ildsjæle i et stærkt uformelt fællesskab.

Mulighederne for personlig – og faglig udvikling er store, og du vil blive en del af et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme er en del af værdisættet.

Vi har travlt, men vi prioriterer, at du har balance mellem arbejds- og privatliv.

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdsstedet er på Center for Ejendommes hovedkontor i Herlev, og du vil referere til stabschefen.

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV og uddannelsesbevis i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist
16. januar 2019 kl. 12. Vi forventer at holde samtaler den 21. og 22. januar 2019.

Kontakt os for yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Janne Wesch Lorentzen, M: 29778858 eller på mail: janne.wesch.lorentzen@regionh.dk.

Om os
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7899
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...