Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 29 april 2019

Chef til B&U

B&U

Chef til B&U

Drømmer du om at stå i spidsen for Danmarks største og stærkeste leverandør af public service-indhold til børn? Og kan du lede nogle af Danmarks mest passionerede og kreative indholdsproducerende medarbejdere? Så vi sammen kan skabe endnu flere legende, lærerige og fantasi-stimulerende brands, programmer og digitalt indhold, til nogle af Danmarks sjoveste, men også sværeste målgrupper.

DR Kultur, Børn og Unge søger en ny chef til vores B&U-afdeling, der producerer hovedparten af DRs egenproducerede børneindhold til hhv. DR Ramasjang og DR Ultra.

Ansvar og arbejdsopgaver
Som redaktionschef i B&U skal du drive udviklingen og produktionen af indhold til DRs yngste målgrupper hhv. DR Ramasjang (3-8 år) og DR Ultra (9-14 år). DR har en stærk tradition for at skabe børneindhold, der med afsæt i dansk sprog og kultur spejler børnenes hverdagsliv, udfordrer dem, gør dem klogere og giver dem lyst til leg – både irl og digitalt. Den tradition skal vores nye chef brænde for at videreføre, men også videreudvikle fx via medskabelse med målgruppen.

Som chef i B&U har du – foruden programansvaret – også ansvaret for vores fagligt stærke medarbejdere, for program- og afdelingsøkonomi samt interne og eksterne samarbejder og projekter.

Du skal lede afdelingen sammen med en chefkollega – men hvordan opgaverne konkret fordeles kommer også an på dine kompetencer.

Profil

  • Du har en mediefaglig videregående uddannelse fx i medievidenskab eller som journalist
  • Du er en erfaren personaleleder og er god til at skabe følgeskab
  • Du har erfaring med at lede indholdsudvikling og -produktion og brænder for at skabe det bedste indhold til alle Danmarks børn
  • Du er en naturlig leder med personlig gennemslagskraft og trives i rollen som leder af et stærkt, kreativt miljø
  • Du har et godt drive, tænker strategisk, er dygtig til at kommunikere og kan formidle dine ideer og visioner levende og engagerende
  • Du sætter hver dag barren højt – både når det gælder ordentlighed, kvalitet og etik
  • Du har gerne erfaring med – men som minimum indsigt i de digitale platformes præmisser og muligheder (i apps og på web)
  • Det vil selvfølgelig være et kæmpestort plus, hvis du har erfaring fra produktion af indhold til børn, men det er ikke et krav

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Om afdelingen
Organisatorisk er B&U en del af DR Kultur, Børn og Unge og har adresse i Aarhus på Olof Palmes Allé. Pt. tæller afdelingen ca. 60 medarbejdere bestående af tv-tilrettelæggere, digitale medarbejdere, værter og praktikanter. Afdelingen udkommer på app, web, tv og sociale medier og står bla. bag UltraNyt, Ramasjang Redder Verden, Nørd Ultra:bit, Mini-MGP, MGP, Ramasjang Mysteriet og meget mere.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende redaktionschef for DR Aarhus og Viden, Signe Aggerholm på siag@dr.dk eller 2854 7243.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” nederst i opslaget.

Vi holder samtaler i uge 19 og 20. Der vil være to samtalerunder og forløbet vil involvere tests.

Ansøgningsfrist 29.04.19.

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13348
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...