Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 august 2019

Chefkonsulent til kulturområdet

Køge Kommune

Chefkonsulent til kulturområdet i vækstkommune

Chefkonsulent med stærk, kulturfaglig profil søges til Køge Kommunes Kultur- og idrætsteam

Det går godt i Køge! Kommunen forventes at vokse med 8.000 borgere frem til 2030. Vi er i gang med større byudviklingsprojekter. Vi har netop indviet Køge Nord Station som centralt trafikknudepunkt i Danmark og Norden, og vi har et nyt supersygehus godt på vej.

Kultur og idræt er vigtige drivkræfter i en kommune, som er i vækst. Køge har et solidt veludviklet kultur- og idrætsliv. Dét skal vi værne om og fastholde samtidig med, at vi skal integrere og udvikle kultur- og idrætstilbud i vores nye byområder.

Som vores nye chefkonsulent kommer du til at beskæftige dig med alt – fra strategiske projekter, udviklingstiltag og politiske sager – til løbende drift, sparring og dialog med områdets mange interessenter. Du skal i tæt samarbejde med dine kolleger i kultur- og idrætsteamet blandt andet arbejde med kulturel byudvikling, kultur- og biblioteksstrategi, musikstrategi, strategiernes udmøntning og evaluering, tværkommunale samarbejder, kulturpuljer og understøtte vores institutioner og mange foreninger.

Hvis du har en stærk kulturfaglig profil og en åben, tillidsbaseret og kommunikerende tilgang til samarbejdet, så har du gode muligheder for at blive vores nye chefkonsulent.

Du bliver en værdsat kollega i et team

  • hvor vi er ambitiøse og stolte af vores fagområde
  • hvor der er højt til loftet, og gode ideer fremmes
  • hvor videreuddannelse og opdatering af kompetencer prioriteres
  • hvor vi passer på hinanden

Den chefkonsulent, vi kigger efter,

  • har en relevant uddannelse på akademisk niveau
  • kommer med en gedigen, solid, praktisk kulturfaglighed, herunder erfaring med borgerinddragelse, tværgående samarbejder og kulturinstitutionsområdet
  • har erfaring med sagsbehandling og sagsfremstilling til politisk niveau
  • er en dygtig kommunikator både i skrift og tale
  • har praktisk erfaring med proces- og projektledelse – herunder fundraising, projektansøgning, evalueringer, afrapporteringer, budgetopfølgninger og regnskaber
  • har erfaring med strategiudvikling og udarbejdelse af analyse.

Derudover lægger vi vægt på, at du har en god portion erfaring med arbejdet i en politisk ledet organisation – herunder forståelse for den politiske proces og forvaltningens rolle.

Dine personlige egenskaber er vigtige for os:

  • Samarbejde og netværk med mange fagligheder falder dig naturligt
  • Du arbejder med energi og engagement
  • Du er idérig, kreativ og nysgerrig
  • Du kan arbejde selvstændigt og effektivt
  • Du er fleksibel i en travl og omskiftelig hverdag
  • Du er en god kollega

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer. Der er tale om en fast stilling, og arbejdstiden er 37 timer.

Du ansættes i kultur- og idrætsteamet under Stab og Kulturafdelingen. Arbejdsstedet er Køge Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge. Køge station ligger 2 minutters gang fra rådhuset.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2019.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stab og Kulturchef Michael Lund på tlf. 29337095, mail: michael.lund@koege.dk (dog ikke uge 32 på grund af ferie) eller teamleder Birgit Madsen på telefon 29275556, mail birgit.madsen@koege.dk.

Ansøgningsfristen er 14. august 2019. Ansættelsessamtaler planlægges til den 19. og 21. august.

Send ansøgningen, CV, eventuelle bilag og referencer via www.koege.dk/job.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Michael Lund
Stabschef
michael.lund@koege.dk
56676946

Birgit Madsen
Souschef
birgit.madsen@koege.dk
56672313

Ansøgningsfrist:
14. august 2019
kl.: 12:00

Annonce
Annonce

Sådan bliver du set og hørt

kursus
14 janKøbenhavn

Workshop i branding

Læs mere
Henter jobs...