Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 november 2019

Chefredaktør

Journalisten, KBH

Chefredaktør til Journalisten

En chefredaktør med et stærkt etisk kompas, der med udgangspunkt i kritisk journalistik brænder for at formidle væsentlige og relevante historier om medlemmernes arbejdsliv, forbundets forskellige fagligheder og vilkårene på arbejdsmarkedet. Om ytringsfrihed, etik, fagenes rolle i samfundet og om det politiske liv i Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation.

Chefredaktøren har det redaktionelle ansvar og forventes at gå forrest i forhold til at udvikle magasinet Journalisten og nyhedssitet journalisten.dk og til at motivere de syv medarbejdere, som er ansat på redaktionen, og som chefredaktøren har det ledelsesmæssige ansvar for. 

Vi forestiller os, at du har en relevant journalistisk uddannelse og ledelseserfaring fra en  nyhedsjournalistisk arbejdsplads – gerne også fra en politisk ledet organisation. Du er visionær, ambitiøs og er en stærk kommunikator med gode kompetencer i både idéudviklings- og udførelsesfasen. Du har forståelse for arbejdsmarkedsforhold og kender mediearbejdsmarkedet. Du er samtidig en energisk og empatisk leder, som kan manøvrere i en politisk ledet organisation, hvor der er mange meninger og interesser.

Journalisten udgives af Dansk Journalistforbund, men er redaktionelt uafhængigt og har frihedsbrev. Udgivelsesgrundlaget findes her: journalisten.dk/fagbladet-journalisten-far-frihedsbrev

Chefredaktøren refererer til formanden for Dansk Journalistforbund, som er formand for bladbestyrelsen og Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse. Chefredaktøren vil i sit arbejde have adgang til et Advisory Board, som endnu ikke er nedsat, og hvis rammer chefredaktøren skal være med til at sætte. Læs mere her: journalisten.dk/advisory-boardskal-bringe-journalisten-paa-laeserne

Journalisten har til huse i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand 36 1. sal og har derudover en administrationsaftale med DJ, som blandt andet omfatter kantine, annoncesalg og økonomifunktion. 

Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i forbundets konsulent overenskomst. Se nærmere:

journalistforbundet.dk/find-din-tillidsrepraesentant-og-overenskomst

Har du spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til formanden for DJ, Tine Johansen på 2040 5313 eller konstitueret direktør Karin Mette Thomsen på 2494 2414.

Ansøgning og CV skal sendes til: hr2@journalistforbundet.dk senest den 18. november 2019.

Vi holder første runde af ansættelsessamtaler i uge 49 og anden runde samtaler umiddelbart herefter.

Tidspunktet aftales nærmere med kandidaterne.

Stillingen forventes besat med tiltrædelse 1. februar 2020.

Vi søger en chefredaktør, som har ambitioner om og lyst til at være med til at udvikle fagbladet Journalisten på flere platforme, så mediet forbliver relevant for medlemmerne af Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13853
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...