Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 6 december 2019

Designer

Barselsvikariat

Contrast Company, Viby J.

Barselsvikariat

Vil du med på rejsen, hvor destinationen er at blive det markedsledende tekstilhus? Vil du ind i et hus, hvor dine kompetencer som designer med kreativ forståelse og Adobe erfaring vil blive værdsat? Og kan du bidrage til fortsat vækst og succes? Så er det netop DIG vi søger til vores barselsvikariat!

DU FÅR

En spændende og udfordrende stilling i en organisation hvor glæde, troværdighed, innovative tanker og formidabel kundeservice danner fundamentet. Vi beskæftiger 41 dedikerede medarbejdere der med fokus på samarbejde, kompetenceudvikling og kommunikation dagligt skaber en fælles platform, hvor målet er at være den foretrukne partner og leverandør indenfor Licens og Private Label produkter. Du får stor indflydelse på din hverdag, dine opgaver og du bliver en afgørende brik i virksomhedens udvikling og fortsatte succes. Vi har fokus på relevant oplæring og løbende sparring, hvor du dagligt får personlige og faglige udfordringer.

JOBBET

Du vil blive en del af vores designafdeling, som består af 4 passionerede medarbejdere. Du vil derudover komme til at arbejde særligt tæt med vores salgsafdeling omkring designoplæg til kunderne. Vores kunder er vores udgangspunkt, så det er særlig vigtigt at du kan sætte dig ind i deres ønsker og behov. Dine opgaver er mange og alsidige og du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor du både vil have selvstændige opgaver, samt samarbejde med andre. Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

– Udarbejde design og salgsoplæg ud fra kundeønsker og behov

– Udarbejde licens oplæg og private label oplæg ud fra moodboard og tendenser

– Udarbejde licens oplæg ud fra styleguides og retningslinjer

– Grafisk design af labels, hangtags og pakninger

– Udarbejdelse af produktionsmateriale til vores leverandører

DIN PROFIL

Vi forventer at du har nogle års erfaring og tekstilkendskab. Det er en klar fordel hvis du har erfaring med udarbejdelse af print og kendskab til arbejdet med licenser. Du skal have en kreativ kommerciel forståelse og sans for detaljerne, da grundighed er en vigtig parameter. Det er vigtigt at du kan lide tingene går stærkt, men aldrig går på kompromis med kvaliteten. Du skal kunne tage ejerskab for dine opgaver og formå at overholde deadlines. Dine kompetencer er yderst stærke i særligt Illustrator og Photoshop.

TILTRÆDELSE

Stillingen er et barselsvikariat med tiltrædelse senest 1. februar 2020 – gerne før. Vi behandler derfor ansøgningerne løbende. Ansøgning og CV fremsendes senest fredag d. 6. december 2019 til job@contrast.dk med emnet “Ansøgning – Designer”. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Design Manager Maria Toft Jespersen på telefon 88 70 97 15.

 

Contrast Company er en dynamisk og internationalt orienteret tekstilvirksomhed, der udvikler og udbyder licensvarer og private label produkter på både skandinavisk og europæisk plan. Hos Contrast Company vil du få mulighed for at stifte bekendtskab med flere af licensbranchens største brands – herunder blandt andre Disney, Marvel og Nickelodeon.

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...