JOBSCENEN - Digital Designer
Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 juni 2020

Digital Designer

Aidgency, Aarhus

Dygtig ”Digital Ninja” – med sans for detaljer – der elsker alverdens former for digitale projekter søges …

Hvis du er typen der digitalt favner bredt og som elsker at udforske nye måder at producere på, og har du samtidig et rutineret designøje og en god æstetik, ja så er det uden tvivl DIG vi går og sukker efter hos Aidgency.
Vi søger hurtigst muligt en ambitiøs og kreativ Digital designer, der med sikker hånd kan være med til at løfte vores mange forskellige digitale produktioner.

”Telefonen ringer … Det er Liva fra vores københavnske kontor, der er i den anden ende.

Det er sidste korrektur-omgang, og du skal tage action på en håndfuld rettelser, inden vi rammer deadline på nyhedsmailen.
Den skal ud til over 40 millioner mennesker i USA, så du ved, det er vigtigt, at alt spiller.
Sammen med resten af teamet, lægger du sidste hånd på designet, og du tjekker lige en ekstra gang, at det står fint. For du ved, det er vigtigt, at resultatet er helt i top.

Mens du genererer de sidste filer til mailsystemet, har du lige tid til at hente en kop kaffe og gi’ en high-five til de andre på teamet. Endnu engang er alt afleveret til perfektion, og du kan ikke vente med at få feedback fra kunden. A job ”well done”, er det du elsker allermest!”

Dette kunne være en helt almindelig dag for dig, som vores nye Digitale designer. Du bliver nemlig en vigtig del af vores kreative team af digitale AD’er og designere i Aarhus, der sammen står for produktionen af mange forskellige opgaver.
Dine arbejdsområder bliver mangeartede fra de mere rutineprægede design af nyhedsmails og bannerpakker til at producere lækre websites. Men kan du også lave animationer i After Effects eller hjælpe med at klippe vores filmproduktion vil det være helt perfekt. Du kan nemlig være med i det hele, og du skal derfor gerne mestre en bred pallette af værktøjer inden for digital produktion.

Du har selvfølgelig lagt alle de dårlige ”pixel-vaner” fra dig, ligesom du for længst har indset, at når man hopper over hvor gærdet er lavest, kommer man ikke altid hurtigere frem.

Det er nemlig vigtigt, at DU sætter barren højt og er med til hele tiden at flytte Aidgency fremad. Du kan forvente at blive udfordret hver eneste dag – for vores kunder elsker os, og de stiller høje krav til kvaliteten af det, vi leverer. Præcis som vi selv gør.

Dine primære opgaver vil være …

– Design af digitale løsninger inden for en bred vifte af områder

– Design og animation af bannere (display samt Facebook, Instagram og LinkedIN)

– Design af nyhedsmails til forskellige distributionssystemer

– Design af responsive websites (typisk produceret i Wordpress og Umbraco)

– Animationer og post-produktioner i After Effects

– Produktion af content til Sociale medier

– Produktion af content til websites og/eller e-commerce løsninger 

Et bureau ud over det sædvanlige

Aidgency har, med kontorer i Aarhus og København, positioneret sig som et utraditionelt reklamebureau, der lægger vægt på nyskabende kommunikationsløsninger. Vi tror på at den gode historie sælger flere varer end ”produkt & pris”.
Vi søger derfor skarpe profiler, der kan hjælpe os med at nå vores ambitiøse mål.

Vores mission som ”Aidgents” er at producere prisvindende print-, digital- samt filmproduktioner, der gør en forskel for kunderne. Vi har et stærkt team af kreative personer, der brænder for at udvikle kreative løsninger. Vores kunder spænder bredt fra design- og oplevelsesbaserede virksomheder til musik- og modefirmaer, og vi sætter en stor ære i at omsætte vores kunders ønsker til værdiskabende løsninger.

i Aidgency er vi drevet af et højt ambitionsniveau og dyrker mulighederne frem for begrænsningerne. Vi tror indædt på, at alt er muligt. Vi lægger derfor stor vægt på en ”Yes, and”-kultur, hvor man byder sig til, og hvor glasset mindst er halvt fuldt. Vi bakker hinanden op i, altid at levere det optimale til vores kunder.

Vi dyrker en meget uformel tone og gør os umage, for at det skal være sjovt at være en ”Aidgent”. Vi knokler, men glemmer ikke at have det sjovt, og fejre succeserne sammen, når vi når i mål.

DU ER EN person MED POWER, DER KAN VÆRE MED TIL AT FLYTTE OS

Du kommer med minimum 2-3 års erfaring fra et digitalt bureau eller lignende,

Du har naturligvis et skarpt designøje, og sætter en stor ære i, altid at levere lækkert design. Du behersker Photoshop til fingerspidserne, og din sans for detaljer gør, at du altid leverer høj kvalitet. Du ved nemlig, at der er folk efter dig, der ikke skal overtage ”en rodebutik”.

At du derudover behersker Indesign og Illustrator til fulde, behøver vi slet ikke nævne – det er et must.

Det har også erfaring med After Effects samt lidt videoredigering. Jo mere du kan byde ind med, jo gladere bliver vi J.

Som person, er det vigtigt at du vil være en del af kulturen – og med til at skabe den. Vi forventer, at du med din energi og attitude motiverer andre til at ”gi’ den gas”.

A MATCH MADE IN HEAVEN

Kan du sige ”Yes – and …. ” til det hele, kan du godt gøre klar til at starte i et åbent, uformelt miljø, hvor du får spændende kunder på tværs af landet og kontinentet.

Vi lønner naturligvis attraktivt efter dine kvalifikationer og din erfaring. Derudover får du stor gensidig fleksibilitet og en masse oplevelser, samt 16 skønne kolleger på Aarhus-kontoret. Alt det praktiske snakker vi om, når vi ses til en samtale.

Er du klar til at tage telefonen og sige ”Hejsa Liva, Hvad kan jeg hjælpe dig med…”, så går der ikke lang tid, før dit nye karriere-eventyr er en realitet. Hvad der herefter sker, er helt op til dig!

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning med portfolio til HR Officer Anja Hvam, ah@aidgency.dk snarest muligt. Du kan også maile et par linjer om dig selv, eller kontakte Anja på mail eller tlf 31359108, hvis du har spørgsmål.

Aidgency er et visuelt orienteret reklamebureau med fokus på oplevelsesdesign, der sikrer attention og commitment. Vi designer løsninger til både online- og offline-platforme og hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle brands, produkter og markeder. Senest har vi etableret egen filmafdeling. Vi yder førstehjælp såvel som forebyggende hjælp. Derfor Aid i Aidgency. Vi holder til i et kreativt og levende hus i Aarhus og København.

Annonce
Henter jobs...