Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 11 december 2019

Digital formidler

Viborg Bibliotekerne

Digital formidler

Digital formidler til Viborg Bibliotekerne

Er du en stærk formidler, der kan skabe sammenhæng mellem det fysiske rum og digitale tilbud? Er du skarp på online formidling? Så er det dig, vi har brug for!

Viborg Bibliotekerne søger pr. 1. marts 2020 en digital formidler. Den digitale formidler skal arbejde på tværs af Viborg Bibliotekerne, som leverer kultur, oplevelser og viden til borgerne i Viborg Kommune. Den digitale formidler har ansvar for, at der er sammenhæng mellem formidlingen af digitale og fysiske bibliotekstilbud og har i samarbejde med vores kulturkonsulent ansvaret for indholdet på Viborg Bibliotekernes hjemmeside.

Digital formidling – konkrete opgaver
Understøtte hele organisationen i styrkelse af den digitale formidling, herunder:

  • Formidling af eReolen og eReolen Go som er højt prioriterede tilbud i Viborg Bibliotekerne
  • Formidling af alle øvrige digitale ressourcer
  • Understøtte Viborg Bibliotekernes makerspace ’TestLab’ og evt. indgå i bemanding af TestLab
  • Indgå i bibliotekets Expo-gruppe, som har fokus på udstillinger og formidling i biblioteksrummet

Opgaver vedr. hjemmeside

  • Produktion til og redaktion af hjemmesidens indhold
  • Udvikling af hjemmesiden med fokus på god digital formidling af materialer og tilbud

Dertil en række ad hoc-opgaver, fx deltagelse i projekter, interne arbejdsgrupper og netværk.

Faglig profil

Du skal have stor viden om digital formidling og have viden om brugernes digitale vaner og adfærd. Du behøver hverken at være programmør eller tekniker, men du skal have styr på gængse og nye muligheder på det digitale område. Du skal derudover have viden om biblioteker og biblioteksudvikling, og have erfaring med projekt- og udviklingsarbejde.
Som digital formidler hos Viborg Bibliotekerne skal du være:

  • proaktiv og opsøgende på tværs af hele vores organisation
  • tovholder for strategiske og faglige udviklingsprocesser på området
  • faglig og strategisk sparringspartner for Viborg Bibliotekernes ledelse
  • faglig sparringspartner for medarbejdere på Viborg Bibliotekerne
  • opsøgende i forhold til eksterne samarbejdspartnere og udvidelse af Viborg Bibliotekernes eksterne netværk

Personlig profil

Modig, nysgerrig, opsøgende og imødekommende. Du kan omsætte din viden og nysgerrighed til konkrete handlinger og aktiviteter – selvstændigt såvel som i samarbejde med dine kollegaer på Viborg Bibliotekerne.

Du er medskabende, proaktiv og initiativrig. Du går på arbejde med en positiv og engageret indstilling. Du tænker i muligheder og bidrager konstruktivt ind i fællesskabet.
I din ansøgning skal du komme med konkrete eksempler på, hvordan du vil bruge både dine faglige og personlige kompetencer i stillingen.

Vi tilbyder

  • et spændende og selvstændigt job, hvis indhold og udvikling du selv får mulighed for at præge
  • et kreativt miljø, hvor du dagligt arbejder sammen med tre konsulenter og Viborg Bibliotekernes øvrige personale
  • en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på faglig og personlig udvikling

Den digitale formidler placeres organisatorisk i en konsulentstab med reference til administrationslederen. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Praktiske oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt administrationsleder Finn Christiansen på telefon: 87 87 34 01, mail: fc@viborg.dk.

Ansøgningsfrist: 11. december 2019.

Samtaler over to runder i uge 2 og 4.  Der vil blive gennemført en samarbejdsprofil mellem første og anden samtale af de ansøgere, som går videre til anden samtalerunde. I forbindelse med anden samtale vil ansøgerne blive bedt om at komme med løsningsforslag på en case.

Ansøgere som ikke kommer i betragtning vil modtage et elektronisk afslag.

Kontaktperson

  • Finn Christiansen

Arbejdsgiver

  • Kultur & Udvikling
  • Vesterbrogade 15
  • 8800 Viborg
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5076126
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...