Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 9 oktober 2019

digital grafiker

Videncentret Bolius, Kbh. V.

Kan du formidle komplicerede data på en grafisk letforståelig måde? Har du erfaring med fx animeret grafik, animerede billeder, motion graphics, illustrationer, giffer eller videografik? Og kan du arbejde med grafiske formater på tværs af et hav af kanaler?

Så er det dig, vi leder efter. I Videncentret Bolius har vi siden 2002 arbejdet for at forbedre livskvaliteten for alle ved at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig. Den viden er der hvert år en million danskere, der får glæde af, når de søger svar på deres spørgsmål hos os, og flere end 200.000 forbedrer årligt deres bolig med udgangspunkt i vores rådgivning. I august 2019 lå vi på en 20. plads på Dansk Online Index’ topliste over de største internetmedier i Danmark.

Jobbet:

Vi formidler viden og inspiration via Magasinet Bolius, artikler på bolius.dk, vores nyhedsbreve, videoer, projekter, PR og sociale medier. Bolius har set en enorm vækst i antal brugere, der især læser vores indhold. Nu vil vi i endnu højere grad tilbyde grafisk formidling, der bygger på data. Det kunne fx være baseret på de mange undersøgelser vi laver som videncenter, offentlige data eller data fra Danmarks Statistik og andre troværdige institutioner.

Dine opgaver indeholder:

  • Kreativ visualisering af data (video og still) til primært digitale platforme
  • Visuel storytelling, hvor du sparrer med journalister, kommunikationsfolk, fageksperter og digitale specialister om de bedste formidlingsløsninger – og så eksekverer løsninger
  • Inden for vores design guidelines udfolde vores analyser, eksterne data mv. til visualiseringer på platforme som Facebook, Instagram, Twitter, LinkedIn, nyhedsbreve, YouTube, hjemmesider mv.
  • Formidle corporate budskaber gennem levende grafikker

Du indgår i Formidlingsafdelingen under teamet Udbredelse og Relation (består af 8 personer), som bl.a. har ansvaret for social media (betalt og organisk), community management, magasin distribution, SEO, kampagneledelse, PR, corporate communications, Google Ads, permissions, og konverteringsoptimering. Derudover er loyalitet og relationsopbygning og -vedligeholdelse vores store udviklingsområder.

Dine kvalifikationer omfatter:

  • Du er mester i at visualisere og fortælle historier gennem data, så det er letforståeligt for brugerne
  • Du har god erfaring med grafisk og kreativt at omsætte historier og data til grafik på tværs af forskellige digitale platforme
  • Du tager ejerskab på dine grafikker for løbende at forbedre dem ud fra fx adfærdsdata
  • Du skal kunne versionere datahistorier til social, PR og andre kanaler
  • Du er nysgerrig på nye muligheder for dataformidling og digitale værktøjer til visualiseringer
  • Det er en fordel, at du har erfaringer med datavisualiseringværktøjer. Vi bruger:
    • Illustrator, Photoshop, InDesign
    • AfterEffects og PremierePro
    • Datawrapper
    • Flourish

Derudover er du:

  • God til at arbejde i et højt tempo, men altid med øje for kvaliteten
  • Selvstændigt kreativt tænkende, da du også vil skulle drive og starte opgaver op selv
  • God til at samarbejde, da opgaverne går på tværs af faggrupper. Man kan ikke nå i mål alene i Bolius
  • Kan tilpasse dig til opgaver, der løbende ændrer sig
  • Er interesseret i at udvikle dig selv og trække dine kolleger med op
  • Er god til give og modtage konstruktiv feedback

Vi tilbyder:

  • Stort fokus på din faglige udvikling
  • Bærbar pc, iPhone og opkobling hjemme
  • Lønpakke med god pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og massageordning
  • Medarbejderfordele som en del af foreningen Realdania, bl.a. to årlige ture (ski og vandre)

Vil du være med på holdet?

Stillingen er fuldtid med fastansættelse. Du vil blive ansat i afdelingen Formidling og referere til Leder for udbredelse og relation Eric Ziengs. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Eric på ezi@bolius.dk eller 4142 7567.

Det er en fordel at have nogle års erfaring.

Hvis du ønsker at søge stillingen, så send ansøgningen (max 1½ side) og CV.

ANSØG HER

Tiltrædelse: Snarest.

Ansøgningsfrist: 9. oktober 2019, kl. 12.00 med ansættelsessamtaler i uge 42 og 43.

Om Videncentret Bolius:

Hvem er vi:
Hos Videncentret Bolius bliver vi hver dag bedre ved at arbejde side om side som journalister, arkitekter, byggetekniske fageksperter, programmører, kommunikationsfolk og grafikere. Det hjælper os, når vi arbejder for at gøre danskerne klogere på deres bolig.

Videncentret Bolius er ejet og finansieret af foreningen Realdania, og derfor er vi 100% ikke-kommercielle. Det betyder, at vi i hverdagen ikke er styret af salg og bundlinjer, men at vi kan fokusere på vores kerneopgave med at skabe og udbrede viden om boligen, der kan komme alle danskere til gode.

Vi er gode til at fejre hverdagen. Vi fejrer sommerens varme dage med en ispause. Vi fejrer fødselsdage med flag. Vi holder jul med hjemmelavet julepynt, julebingo og pakkekalender. Vi kæmper med og mod hinanden i bordtennis og bordfodbold. Og vi griner med og af hinanden.

Vi lægger stor vægt på, at der skal være plads til fleksibilitet. Fleksible arbejdstider, der sikrer ro på arbejdet og i privatlivet, og muligheden for hjemmearbejdsdage. Vi arbejder og udvikler os i et højt tempo, og derfor prioriterer vi også den enkelte medarbejders udvikling og uddannelse højt.

Videncentret Bolius
Vi gør dig klogere på din bolig

Videncentret Bolius A/S
Jarmers Plads 2,
1551 København V

 

Annonce
Henter jobs...