Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 november 2019

DIGITAL KOMMUNIKATIONS­KONSULENT

KOMBIT, København

DIGITAL KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Har du lyst til at arbejde i en organisation på en vigtig mission i velfærdsdanmark?

Digitalisering og dermed behovet for at kommunikere om vores mange projekter er stigende efterspurgt af danskerne og de danske kommuner. Derfor søger vi en kommunikationskonsulent til at drive vores digitale platforme og gennemføre en række spændende digitale udviklingsprojekter i samarbejde med vores kommunikationsteam.

Dine primære ansvarsområder er:

  • Vedligeholdelse, opdatering og videreudvikling af kombit.dk og øvrige digitale platforme (LinkedIn, Yammer m.fl.)
  • Sikre at KOMBIT lever op til kravene om webtilgængelighed (WCAG 2.1)
  • Projektlede en række digitale udviklingsprojekter, herunder anskaffelsen af en ny corporate hjemmeside samt en række andre digitale kanaler
  • Vedligeholde KOMBITs designguide
  • Gribe og eksekvere på løbende ad hoc-opgaver

Er du vores nye kommunikationskonsulent?
Du arbejder hjemmevant med at vedligeholde, opdatere og videreudvikle forskellige digitale platforme – hjemmeside, videndelingsnetværk og SoMe. Du er vant til at placere indhold på de forskellige platforme, håndtere fejl og videreudvikling i et samarbejde med webbureau og har stået for udviklingen af nye sidetyper mv., ligesom det er en fordel, hvis du har arbejdet med webstatistik.

Du har dokumenteret erfaring med at projektlede digitale udviklingsprojekter, herunder at anskaffe og implementere ny hjemmeside i et tæt samarbejde med den valgte leverandør i hele udviklingsperioden. I en sådan proces har du både prøvet at kortlægge de forretningsmæssige behov, har valgt leverandør og sikret den gode implementering af ny hjemmeside.

Generelt er du lidt af en digital blæksprutte, som let sætter dig ind i forskellige digitale platforme og vi forventer, at du har et udpræget service- og eksekveringsgen, hvor du med sikker hånd driver både de daglige driftsopgaver – små som store – og samtidig står i spidsen for større digitale udviklingsprojekter.

Du er uddannet inden for kommunikation (fx. cand. comm., cand.merc.(kom.), som multimediedesigner eller webudvikler. Alternativt har du en anden baggrund, og kan dokumentere din erfaring med både den daglige drift af digitale platforme og projektledelse af digitale udviklingsprojekter.

Som person er du ansvarsbevidst og udpræget teamspiller, og du bidrager med din person til et godt og konstruktivt arbejdsmiljø. Du tør udfordre formater og tænker i nye løsninger samtidig med, at du har øje for det ensartede udtryk i både vores visuelle og skriftlige kommunikation, så det hænger sammen med vores overordnede designguide.

Et stærkt it-fællesskab

I KOMBIT arbejder vi for at digitalisere Danmark. Vi er en specialiseret indkøbsorganisation, som indkøber store samfundsunderstøttende it-systemer på kommunernes vegne med et klart formål for øje: bedre, billigere og mere sammenhængende digitalisering til gavn for alle danskere. Dine kommende kollegaer er drevet af KOMBITs mål om at skabe værdi for borgerne og understøtte det danske velfærdssamfund.

Vi tilbyder dig et job, hvor det at skabe samarbejde på tværs af mange faggrupper og store it-projekter er omdrejningspunktet for at udbrede det vigtige arbejde med digitalisering til danskerne og de danske kommuner. Samtidig bliver du en del af en virksomhed, der står i udviklingens tegn.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af vores kommunikationsteam på otte personer, som står for et hav af forskellige kommunikationsopgaver for KOMBITs mange projekter. Som team er vi meget sociale, og vi værdsætter nye idéer og tanker – og humor. Vi deler vores viden, og er åben om fejl, så vi hele tiden bliver bedre og klogere.

Du kan forvente at få en afvekslende arbejdsdag i en tempofyldt organisation, hvor du vil få hænderne i mange forskellige opgaver, da vi inden for de næste par år skal udskifte en række eksisterende digitale platforme.

I KOMBIT er der højt til loftet og rige muligheder for at sætte sit personlige præg på eget jobindhold. Og selv om ambitionerne er høje, så har vi som organisation fokus på en fornuftig work-life-balance. Vi sætter kvaliteten i vores arbejde højt og tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder, som er individuelt tilpasset karriere- og udviklingsplaner.

Lyder det som noget for dig? 

Mangler du flere gode grunde til at søge denne spændende stilling? Søg stillingen allerede i dag eller giv os et kald. Ansøgningsfrist er den 12. november 2019. Vi forventer at afholde første samtaler den 15. og 18. november og anden runde samtaler den 26. november. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Nils Thor Rosted på tlf. 2925 7240.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1694&ProjectId=143594&DepartmentId=18956&MediaId=4616
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...