Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 november 2019

Digital Media Manager

Dansk Flygtningehjælp, København K

Digital Media Manager

Vil du gøre en forskel for verdens flygtninge – og er du en af Danmarks skarpeste til at skabe og udvikle indhold til digitale platforme? Ved du, hvad der skal til for at få indhold ud over rampen, og kan du skabe indhold, der skaber engagement og dialog – så er stillingen måske noget for dig.

Hvem er vi?

Du bliver ansat i Dansk Flygtningehjælps kommunikations- og indsamlingsafdeling, som skal skabe synlighed og opbakning til vores arbejde, både ude i verden og herhjemme. Afdelingen er ansvarlig for fundraising, pressearbejde, intern kommunikation, branding og alt den kommunikation, der skaber opmærksomhed om vores sag: At mennesker på flugt kan leve et værdigt liv.
Samlet er vi omkring 9.000 medarbejdere i mere end 40 lande.

Dine opgaver

Du bliver ansvarlig for det organiske indhold på vores digitale kanaler web og sociale medier, primært Facebook, Instagram og LinkedIn. Desuden vil dine opgaver være at:

  • Producere engagerende indhold til web og social – såvel tekst og grafik som video.
  • Publicere og dele indhold med relevante sider, grupper m.m.
  • Løbende optimere vores indhold på tværs af kanaler og gennem test optimere CTA.
  • Udvikle nye tværgående formater.
  • Overvåge og moderere sociale medie kanaler og gå i dialog med vores brugere .
  • Optimere SEO.

Din profil

Du tager et stort ansvar for at skabe lige præcis Dansk Flygtningehjælps fortælling på de digitale og sociale medier. Du ser ikke teknik som en forhindring, men publicerer hjemmevant i de fleste systemer og kanaler ud fra dit indgående kendskab til brugernes adfærd på sociale og digitale medier.

Alle medarbejdere hos Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.

Din uddannelse er ikke så væsentlig, så længe du har styr på dit område.
Vi forventer desuden, at du har:

  • Relevant erfaring med redaktionel drift af digitale og sociale medier fra kreativt bureau, NGO, eller større virksomhed.
  • Dokumenteret talent for at skrive og redigere engagerende tekster til sociale medier.
  • Et godt visuelt øje; du ved, hvilke billeder, der engagerer på sociale medier, og rutineret i at lave fængende opslag i photoshop – og altså rutineret i Adobe-pakken.
  • Mod på at lære fra dig, da vi har medarbejdere ude i felten, der skal oplæres i brugen af de sociale medier og følge guidelines, du har lavet.
  • Du laver et opslag lige så effektivt, fejlfrit og fængende på dansk som på engelsk.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job i et uformelt arbejdsmiljø med alsidige opgaver, et højt tempo og mange udviklingsmuligheder såvel ansvarsmæssigt som fagligt. Derudover har vi fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor.

 

Startdato: 1.1.2020 (6.januar)

Arbejdssted: Borgergade 10, 1300 København K

Løn- og ansættelsesvilkår: Vilkår er i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Dansk Flygtningehjælp og AC.

Stillingen er fast og 37 timer inkl. frokost.

 

Ansøgningsproces

Stillingen kan kun søges online på flygtning.dk under Ledige Stillinger. Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Guri Kærulf Frandsen på guri.frandsen@drc.ngo for flere oplysninger om stillingen.

 

Ansøgningsfrist: 12.11.19

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47.

 

Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

DFH’s evne til at sikre beskyttelse og assistance til flygtninge, internt fordrevne og interessenter afhænger af vores ansattes evne til at opretholde og promovere de højeste standarder af etisk og professionel adfærd i relation til DFH’s værdier og adfærdskodeks, inklusiv beskyttelse imod seksuel udnyttelse, misbrug og chikane. DFH udfører et omfattende og grundigt baggrundstjek som del af rekrutteringsprocessen. Besøg flygtning.dk for at læse mere om hvad vi gør for at sikre robuste beskyttelsesmekanismer.

Hvis du har spørgsmål til eller problemer med at søge online, kan du kontakte vores support på flygtning.dk/jobsupport.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1036&ProjectId=157465&DepartmentId=18961&MediaId=59
Annonce
Annonce

WordPress crashcourse

kursus
13 novKøbenhavn

Lav din egen hjemmeside

Læs mere
Henter jobs...