Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 juni 2019

Digital teamleder

Illustreret Videnskab Historie, Bonnier Publications A/S

Digital teamleder – Illustreret Videnskab Historie

Illustreret Videnskab Historie er et af Bonnier Publications største magasiner – vi udkommer i 10 lande. Nu udvider vi vores forretning og søger derfor en leder til det digitale team.

Du behøver ikke kunne den danske kongerække udenad eller kunne analysere årsagerne til den franske revolution for at blive vores nye digitale teamleder. Derimod forventer vi, at du er fortrolig med at opbygge gode fortællinger, forstår at finde de rigtige digitale virkemidler og sørger for, at idéer bliver til virkelighed. Hos os står den gode historie i centrum – den er underholdende fortalt og samtidig faktuelt korrekt.

Vi er i gang med at udvikle et helt nyt digitalt produkt. I den sammenhæng får vi brug for en dygtig og erfaren teamleder til at tage ansvar for driften, forretningen og den fortsatte udvikling. Du skal have en kommerciel hjerne og et redaktionelt hjerte. Jobbet handler både om at tænke strategisk og at lede gruppen, der udfører det daglige praktiske arbejde. Det bliver dig, der afgør, om trediveårskrigen skal forklares med en animeret tidslinje, et klikbart kort eller måske en quiz.

Du kommer til at arbejde selvstændigt under Histories chefredaktør. Dine nærmeste medarbejdere bliver webredaktører, digitale specialister og studentermedhjælpere, men du samarbejder også med resten af redaktionen og husets andre afdelinger bl.a. Digital Udvikling, IT og Marketing. Redaktionen består af både danske og svenske medarbejdere, da vores store styrke er, at vi har hele Norden som vores primære marked.

Du færdes hjemmevant i CMS-systemer, kan orientere dig i Google 360 og er vant til at holde et vågent øje med KPI’erne på dashboardet. Du holder styr på tingene, samler op på læringer fra både fejl og succeser og tøver ikke med at handle, når tallene går i den forkerte retning.

Udviklingen af vores nye digitale produkt er i fuld gang, så når du begynder, er vores nye site, paywall og app allerede lanceret. Men det bliver dig, som siden skal lede den fortsatte udvikling og optimering af produkterne. Vi har travlt med at rekruttere og inviterer løbende til samtale. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning. Ansøgningsfristen er søndag den 16. juni 2019.

Tiltrædelse efter aftale.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Histories chefredaktør Magnus Bergsten (magnus.bergsten@bonnier.dk) eller publicistisk direktør Sebastian Relster (sebastian.relster@bonnier.dk)

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13512
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...