Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 24 februar 2020

Direktør

Glasmuseet Ebeltoft

Glasmuseet Ebeltoft søger ny direktør

Forestil dig at din vigtigste opgave er at skabe retning for museets fremtidige udvikling og at udfolde museets strategi de næste 5 år – sammen med en engageret og dygtig medarbejderstab.

Stillingen
Direktøren bliver den centrale skikkelse i organisationens strategiske styrkelse og implementeringen af museets nye strategiplan, der fastholder museets høje kvalitetsniveau som et førende internationalt anerkendt glasmuseum. Museet skal tiltrække flere gæster ved at sætte fokus på publikumsoplevelsen. Hver eneste gæst skal opleve udstillinger og aktiviteter af høj kvalitet. Det er vores vision, at gæsterne forlader Glasmuseet begejstrede og berigede. Direktøren bliver den, der bærer kendskabet til fremtidens muligheder ind i organisationen. Direktøren får en organisation, der både fagligt og som team brænder for at skabe resultater og udvikling.

Din profil
Du er visionær, har ledelseserfaring og en del af din personlighed er kulturentreprenørens. Du har erfaring med at lede og begejstre både medarbejdere og frivillige, og du føler dig på hjemmebane omkring markedsføring og økonomi.

Som person
Det er vigtigt at du er udadvendt, og naturligt etablerer lokale, nationale og internationale kontakter.

Du har en ledelses- eller en kulturmæssig uddannelsesbaggrund og erfaring med omgang med fonde og ansøgninger hertil.

Glasmuseet Ebeltoft
Er etableret tilbage i 1985 og har ved mod, dygtighed og opfindsomhed på trods af begrænset økonomi fastholdt positionen som et af verdens førende. Den position skal udvikles yderligere. Vi tilbyder en udfordrende dagligdag i et internationalt miljø, med glade gæster og engagerede medarbejdere, kollegaer og Danmarks bedste frivillige.

Arbejdsstedet er Ebeltoft. Der tilbydes løn efter kvalifikationer med et element af resultataflønning og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Upload din ansøgning nu
Yderligere information fås ved henvendelse til direktør Jørgen Keinicke, KEINICKE mennesker/udvikling/ledelse på mail: jk@keinicke.com eller telefon 2395 2079.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra. Derfor upload din ansøgning nu.

Samtaler gennemføres primo marts 2020.

Ansøgningsfrist:
24. februar 2020

SØG STILLINGEN

FONDEN FOR SAMLINGEN AF MODERNE. INTERNATIONAL GLASKUNST

Glasmuseet Ebeltoft blev oprettet i 1985 i den tidligere Toldbod i den mere end 700 år gamle købstadsby Ebeltoft, som ligger ved Ebeltoft Vig. Museet blev til på initiativ af den danske glaskunstner Finn Lynggaard og realiseret i tæt samarbejde med tidligere direktør for Kvadrat, Erling Rasmussen og statsautoriseret revisor, Bent Fredberg.

Glasmuseet Ebeltoft råder over en anerkendt samling af moderne, international glaskunst, som er generøst doneret eller udlånt til museet af glaskunstnere fra hele verden.

Glasmuseet er en del af kunstruten KUNST UDEN GRÆNSER. Følg ruten og oplev kunst i verdensklasse – fra Glasmuseet Ebeltoft til ARoS i Århus, Jorn Museet i Silkeborg og HEART i Herning.

https://glasmuseet.dk/

Kilde: https://keinicke.com/ledige-stillinger/?hr=show-job/54200&locale=da_DK
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Support inden for Online presence, Pressemateriale, Salg, Turné

Læs mere
Henter jobs...