Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 juni 2019

Dirigent

Hals Sangkor, Gandrup

Dirigent søges medio august 2019

Vores dirigent har desværre søgt nye udfordringer, så vi søger en dirigent. Hals Sangkor har eksisteret i 42 år og har hjemsted i borgerhuset i Gandrup, lidt øst for Aalborg. Koret er altid åben overfor nye udfordringer, så vi søger en dirigent, der er dedikeret til amatørkor og som tør stille krav og skubbe til koret grænser.

Hals Sangkor har 33 medlemmer, der synger 4-stemmig- godt fordelt på stemmerne. Repertoiret er meget bredt og favner bl.a. danske og udenlandske sange og viser, klassiske korværker og musicalmusik.

Hals sangkor har en bestyrelse, der sammen med dirigenten planlægger årsprogrammet. Vi har en del traditionelle koncerter i december måned. Her synger vi blandt andet i de omkringliggende kirker og Odd Fellow Logen. Vores forårs koncerter er typisk grundlovsmøde og korcafe, men det kan også være andre begivenheder vi bliver indbudt til.

Vi har også et venskabskor, Ra Sanglag, Ågaardstrand i Norge. Dem mødes vi med hvert andet år, på skift ved hinanden. Det er altid en stor oplevelse.

Vores øve-aften er onsdag fra kl. 19.00 – 21.30, i borgerhuset, borgergade Gandrup.

Vi håber vores nye dirigent kan spille klaver, og har en pædagogisk og humoristisk tilgang til opgaven – og vi er meget åbne over for nye ideer.

Ansættelse sker på timelønsbasis i henhold til folkeoplysningsloven.

Ansøgningen på mail til formand for Hals sangkor, senest den 16.juni, 2019: Mona Hagbard Maaløe Mortensen, MHMM-aeh@aalborg.dk

Hvis du er interesseret og ønsker yderlig referencer:

Kontakt vores nuværende dirigent, Jørn Hald, på telefonnummer 4015 3391(efter kl. 10.00) eller skriv til korets formand Mona Hagbard Maaløe Mortensen, MHMM-aeh@aalborg.dk

Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...