Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 april 2020

DIY & Content Creator

Barselsvikariat

Søstrene Grene, Aarhus

Idérig og fingernem DIY & Content Creator (barselsvikariat)

Er du kreativ, idérig og fingernem med sans for DIY (Do It Yourself) projekter i alle afskygninger? Så er du den, vi søger til at videreføre vores succesfulde DIY content-retning samt til at udvikle nyt og inspirerende content relateret til Anna & Claras vidunderlige verden.

En del af vores Content Production team
Du vil blive en del af en ambitiøs og kreativ marketingafdeling på i alt 13 ”søstre”, som vi kalder hinanden (uanset køn). Vi er inddelt i 2 teams: Graphic Design og Content Production, hvor du vil blive en del af sidstnævnte. I dette team er vores fornemmeste opgave at præsentere vores produkter til vores kunder på den mest vidunderlige og inspirerende måde på tværs af alle vores kanaler via video og fotos. Vi skal sikre, at såvel kataloger, SoMe posts, vores hjemmeside og alle andre marketingskanaler giver en æstetisk oplevelse, samtidig med at de har en kommerciel virkning.

”Kreativitet er én af vores kerneværdier i Søstrene Grene – og vi lægger stor vægt på at udvikle værdiskabende content, som inspirerer vores kunder til at dyrke deres egen kunstneriske sans og kreativitet. Det være sig med maling, garn, papir, pap, festlig bordopdækning, etc. Mulighederne er mange…” – Pernille Pasgaard, Head of Marketing & PR.

Skabe inspirerende DIY-content til Anna & Claras vidunderlige verden
Som DIY & Content Creator hos os vil du blive ansvarlig for idégenerering og udvikling af nyt og inspirerende DIY-content til vores kampagner og sociale medier. Hver uge skal du producere nye videoer, som aktiverer vores produkter – og bliver vist til mere end 3,5 millioner følgere på de sociale medier.

Derudover vil du sammen med dine kollegaer i content production, indkøb og design tage lead på udvikling af nye idéer og inspirerende content til vores mere kreative kollektioner og større kampagner, hvor du står for brainstorm af idéer, præsentation og kreativ eksekvering. Desuden vil du løbende være lead på at udvikle nyt værdiskabende content, som bevæger sig udover DIY. Nogle af disse projekter vil du blive briefet på – mens du selv vil skulle stå for idégenerering til andre projekter. Mere konkret vil dine ansvarsområder være:

  • Udvikling af ugentlige forskelligartede og inspirerende DIY-videoer, som du selv står for – fra idé til færdig video – i tæt samarbejde med vores videograf
  • Udvikling og eksekvering af kreative idéer til vores kollektioner og kampagner. Vi har løbende kollektioner udelukkende fokuseret på DIY og kreativitet, og her vil du have ansvar for at skabe i omegnen af 20 fængende og kreative koncepter i samarbejde med vores design- og indkøbsafdeling
  • Udvikling af nye content retninger, som strækker sig ud over DIY

Idérig, kreativ og med en struktureret tilgang til dit arbejde
Du besidder en stor idérigdom og æstetisk sans, som du selvstændigt evner at udvikle og eksekvere på, så resultatet bliver et utal af forskelligartede og inspirerende videoer, der skaber værdi for vores kunder. Derudover forventer vi, at du:

  • Kan kombinere din kreative sans med en god portion kommercialitet – så du formår hele tiden at have salget for øje i det kreative og inspirerende DIY-content, som du skaber
  • Evner at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt – og samtidigt lade din kreative sans få frit spil
  • Har fingeren på pulsen ift. trends og indretningstendenser samt kan omsætte disse til kreative projekter, som fanger og er i tråd med Anna & Claras vidunderlige verden
  • Er en god formidler, som kan viderebringe dine idéer på video. Det er dig, der eksekverer på dine idéer og således også dine hænder, der indgår i vores DIY videoer
  • Formår at tage kunden i hånden og kan viderebringe dine idéer trin for trin på en lettilgængelig måde
  • Er dygtig til at tegne, male, strikke og hækle – samtidig med at du kan style og har en god sans for indretning
  • Prioriterer et godt samarbejde og sætter en ære i at lykkes godt sammen

Derudover er det en fordel, hvis du er bekendt med Illustrator og InDesign.

Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Pakhusene på Århus Ø
Ansøgningsfrist: 12. april 2020
Tiltrædelse: 1. juni 2020
Stillingen er et barselsvikariat på minimum 12 måneders ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Sofie Sjørup, Content Production Team Lead på mail: anne-sofie.sjorup@sostrenegrene.com.

Vi ser frem til at høre fra dig
Venligst upload din ansøgning med tilhørende CV og eventuelle relevante dokumenter før 12. april 2020.

Du kan med fordel vedlægge portfolio, billeder eller andre relevante dokumenter.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os derfor retten til at lukke annoncen, når vi har den rette kandidat.

Bemærk venligst, at mailadressen udelukkende skal bruges til spørgsmål til jobbet, og at ansøgningspapirer skal uploades via vores rekrutteringssystem på linket nedenfor.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://jobs.sostrenegrene.com/da/ad/iderig-og-fingernem-diy-content-creator-barselsvikariat/uy1r3j/da
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Support inden for scenen

Læs mere
Henter jobs...