Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 27 marts 2020

Fiktions­redaktør

DR Ultra, DR Medier, DR Byen, KBH

Fiktionsredaktør for DR Ultra, DR Medier

DR søger en ny, ambitiøs redaktør, som kan stå i spidsen for DR Ultras fiktionstilbud til de 9-14årige. Har du mod på at imødekomme målgruppens voldsomme appetit for fiktion? Har du strategisk og analytisk erfaring? En baggrund i tv- eller fiktionsproduktion? Så er du måske vores ny fiktionsredaktør til DR Ultra.

Ultra producerer og publicerer omkring 200 episoder dansk fiktion hver eneste år. Fiktion, som tager sit afsæt i målgruppens verden og hverdag – og som dagligt er med til at sikre, at Ultra vælges til og står stærkt i målgruppens bevidsthed.

Om DR Ultra

Ultra er tæt på de 9-14årige, tager dem seriøst og insisterer på at sætte det på spidsen, som fylder i deres hverdag. Vores styrkeposition er, at vi kun skal forholde os til denne lille snævre målgruppe og kan dermed skræddersy vores udbud af fiktion til netop dem!

Ved årsskiftet sagde Ultra farvel til flowkanalen og blev et dedikeret digitalt tilbud til de 9-14årige. I denne digitale omstilling og med ambitionen om at forblive relevante for målgruppen er Ultras fiktionstilbud altafgørende. Til at løfte denne opgave søger vi en redaktør, som både kan vedligeholde og udvikle dette tilbud, så vi forsat sikrer, at serierne er i sync med målgruppen og tilpasses deres digitale mediebrug.

Om jobbet som redaktør

Som redaktør er du en del af DR Medier, der sætter rammer og retning for DRs kanaler, platforme og programmer. Et job, der kræver mange forskellige kompetencer. Fra at sikre implementeringen af vores strategi og bestillinger af fiktionsserier til det redaktionelle ansvar for og sparring på vores eksterne produktioner.

Du vil være en del af børneredaktionen i DR Medier omkring både Ramasjang og Ultra, der tæller redaktører, indkøb, publicering, markedsføring og medieforskning. Du vil referere direkte til DR’s chef for Ramasjang og Ultra. Du vil skulle samarbejde med både interne og eksterne producenter.

Dine vigtigste opgaver er:

  • At sikre sammenhængende fiktionsbestillinger, så det imødekommer målgruppens brugsmønstre og DR’s public service-ambitioner
  • At lægge den samlede fiktionsstrategi for Ultra
  • At sikre, at vores tilstedeværelse er tydelig for målgruppen
  • At indfri vores høje ambitioner og mål om at levere et public service-tilbud i høj kvalitet
  • At kommunikere strategi og retning klart og tydeligt, så alle forstår, hvor vi skal hen (og hvorfor!)

Kvalifikationer og erfaring

  • Stærke analytiske evner og erfaring med strategisk udvikling
  • Stærke kommunikationsevner – mundtligt såvel som skriftligt
  • Erfaring fra udvikling af tv-programmer og fiktion
  • Målgruppeindsigt – indgående kendskab til behov, ønsker, medieforbrug og -vaner
  • Udtalt samarbejdsevne og holdånd

 

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder,religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit miljø og metro lige til døren.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Ramasjang og Ultra Morten Skov Hansen på mosh@dr.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146511&DepartmentId=18961&MediaId=5&SkipAdvertisement=False
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Support inden for Produktion, Sangskrivning, It, Komposition

Læs mere
Henter jobs...