Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 9 december 2019

Formidlings- og kommunikations­chef

Museum Vestsjælland, Sorø

Vores formidlingschef går på pension. Vi søger derfor en ny kollega til at stå i spidsen for udviklingen af museets formidling og kommunikation.

Stillingen ønskes besat 1. februar 2020 eller snarest muligt derefter.

Som formidlings- og kommunikationschef vil du indgå i museets ledergruppe, der består af kulturarvschefen, administrationschefen, forskningschefen og museets direktør.

Du får fornøjelsen af at være leder for et dedikeret team bestående af 8 fastansatte samt en række projektansatte medarbejdere med kompetencer indenfor formidling, undervisning, grafisk arbejde, kommunikation, markedsføring og frivillige.

Museum Vestsjælland står overfor en række omfattende tiltag, hvor formidling og kommunikation er væsentlige udviklingsområder. Som vores nye kollega vil du stå i spidsen for udviklingen af nye basisudstillinger og formidlingstiltag samt en gentænkning af vores kommunikation med brugerne. Målet er at øge andelen af brugere både i form af besøgende til vores udstillinger og aktiviteter samt undervisningsgrupper og brugere af formidlingstiltag udenfor museumshusene. Udviklingen skal ske i tæt samarbejde med medarbejdere og den øvrige ledelse. Gode samarbejdsevner og ledelseskompetencer er derfor en forudsætning i stillingen.

Vi ønsker os en formidlingschef, der er nytænkende og inddragende, men også drivende for udviklingen af vores museumstilbud. Så har du visioner og erfaringer med ledelse, kulturformidling og kommunikation, og kan du både lytte og lære, men også udfordre os på gængse opfattelser og tilgange, er du lige den, vi søger.

Vi forventer at du:

  • Har en relevant uddannelse på kandidatniveau eller derover
  • Har erfaring med ledelse fra museer eller lignende kulturinstitutioner
  • Har erfaring med kommunikation og markedsføring
  • Har bred erfaring med projektstyring – herunder budget- og målopfølgning
  • Har erfaring med udvikling af kulturformidling som udstillinger, events og aktiviteter
  • Har erfaring med fundraising og ansøgningsarbejde
  • Er stærk både i mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Har fokus på brugerinddragelse, målgrupper og gæsters forskellige behov og forventninger
  • Har let ved at samarbejde på tværs af museets mange fagligheder og med vores mange eksterne samarbejdspartnere
  • Har blik for forretningsudvikling på kulturområdet
  • Og sidst men ikke mindst søger vi en kollega med nye tilgange, fuld af gode ideer og visioner og med humor og lyst til at indgå i vores fællesskab.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejde om aftenen og i weekender kan forekomme. Løn efter gældende overenskomst.

Det primære arbejdssted er Sorø Museum, men arbejdsfeltet er hele museets ansvarsområde, så arbejde på andre lokaliteter forekommer.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til museumsdirektør Eskil Vagn Olsen på tlf. 4137 9256 eller mail: evo@vestmuseum.dk.

Send din ansøgning til job@vestmuseum.dk. Ansøgning, CV og relevante bilag bedes sendt i en samlet fil som pdf.

Ansøgningsfrist den 9. december 2019. Samtaler forventes afholdt den 16. december eventuel anden samtalerunde afholdes den 18. december.

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...