Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 juni 2019

Forskole– og instrumentallærer

Deltid

Egedal Musikskole

Egedal Musikskole søger en forskole– og instrumentallærer til halvtidsstilling

Vi søger en lærer, der kan varetage både forskole-, solo- og holdundervisning. Egedal Musikskole har med succes kørt et pilotprojekt med 5 ugentlige musiklektioner i et partnerskab med Distriktsskole Ganløse om indskolingen, som fortsætter og videreudvikles med dig som en central person i samarbejdet. I folkeskolen vil du have en teampartner til at varetage undervisningen i klassen. Du vil indgå i teamsamarbejde med lærere fra folkeskolen og i Egedal Musikskoles medarbejderstab på 32 medarbejdere.  I musikskolen vil du undervise forskolehold og soloelever. Stillingen er på minimum 20,5/37 timer fordelt med gennemsnitligt 7 ugentlige lektioner i folkeskolen. Stillingen besættes pr. 1. august 2019. Arbejdet fordeles over 40 uger, hvor selve undervisningen afvikles over 36 uger. Løn er efter gældende overenskomst.

Hvad bliver du en del af?

  • Et af Danmarks mest udviklede partnerskaber i ”Åben Skole” med kontakt til 600 børn ugentligt, som møder musikken igennem et instrument i skoletiden
  • Musikmiljøer decentralt på skoler, idrætscentre og i kulturhuse
  • En musik- og kulturskole der samarbejder bredt med andre organisationer, private og frivillige om at skabe forudsætninger for et givende musik– og kulturmiljø
  • Videreudvikling af miljøer omkring både Åben Skole og orkestre i musikskolen
  • Et lærerkollegium der aktivt udvikler sig i en ny praksis i lærerteams med folkeskolemusiklærere og et kolossalt potentiale for bl.a. orkestermusik og nye musikalske mødesteder
  • En musikskole med sammenspil og samarbejde i centrum og med gode kollegaer
  • En synlig organisation med kultur for udvikling og selvledelse
  • Et højt aktivitetsniveau med mange årlige koncerter

Hvad kommer du med?

  • En høj faglighed, en pædagogisk ballast og erfaringer fra musikskole, folkeskole, højskole, friskole eller lignende
  • Kompetencer i forhold til sammenspil, holdundervisning og kundskaber på instrument og/eller stemme
  • Gode kommunikative færdigheder og en inkluderende tilgang til undervisning
  • Vilje og lyst til at arbejde musikalsk med børn i indskolingsalderen
  • En baggrund og uddannelse, du mener kan matche denne stillingsbeskrivelse

Du må gerne have:

  • Erfaring med undervisning af grupper, sammenspil, workshops og hold fra andet end musik– og kulturskoler
  • En musicerende tilgang til at udfylde undervisningsrummet
  • Et netværk i det professionelle musikmiljø
  • En helt anden baggrund end dine kollegaer

Læs mere på: http://egedalmusik.dk og https://www.facebook.com/EgedalMusikskole

Ansøgning
Ansøgningsfrist er torsdag den 13. juni 2019.

I ansøgningen gør du rede for CV, uddannelse, tidligere undervisningserfaring og din motivation for at søge stillingen.
Selve ansøgningen må max. fylde 1 A4 side.

Hvis du har yderligere spørgsmål kan du kontakte musikskoleleder Mikkel Benn på telefon 72 59 78 82 eller mail mikkel.benn@egekom.dk.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført onsdag d. 19. juni 2019 kl. 10:00 – 14:00 på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke.

Stillingen besættes pr. 1. august 2019.

Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/egedal-musikskole-s%C3%B8ger-en-forskole%E2%80%93-og-instrumentall%C3%A6rer-til-halvtidsstilling/obm044/da
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...