Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 31 december 2020

Frisk hjælper

Privat hjem, Greve

Frisk hjælper søges til kvindelig stylist med muskelsvind, Greve

OMRÅDE: 2670 Greve

LIDT OM MIG:
Jeg er en 43 årig yngre Quinde med muskelsvind/respiratorbruger, der bor sammen med min ”raske” mand og tre katte i eget hus. Er selvstændig erhvervsdrivende og mine interesser er kreative som for eksempel musik, film og mode, hvor jeg samler inspiration til mit arbejde som stylist. Jeg er ikke 43 af sind, jeg bliver tit skudt til 26… Jeg kan lide at fyrre den af – gå til koncerter som for eksempel Suspekt og være i byen med mine venner, opfører mig nok ikke som hr og fru Danmark. Livet er hvad du gør det til og skal leves her og nu. Så min hjælper skal også være ung af sind og kunne holde til at være ude til den lyse morgen, når det sker.

JOBBESKRIVELSE:
Jobbet hos mig indebærer, at du vil indgå i min hverdag som mine forlængede arme på godt og ondt, så min hverdag kan fungere så ”normalt” som muligt – helst med et smil og glimt i øjet.

Du vil skulle hjælpe mig i hverdagen ved:

  • at være inden for hørevidde
  • hjælp til lettere personlig pleje
  • at få mig i og af tøjet
  • at forflytte mig fra eksempelvis seng til kørestol
  • at følge mig når jeg eksempelvis træner, shopper, besøger venner og familie
  • at lave mad, vaske tøj og alm. rengøring og sammen handle ind
  • få praktiske opgaver i forbindelse med mit arbejde

De praktiske rutiner omkring mig og min respirator, vil du blive sidemandsoplært i. Der er aflønnede oplæringstimer og et respirationskursus på Rigshospitalet/Glostrup.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort
  • IKKE ryger
  • Fysisk ok form og gerne over 170 cm, da der skal foretages manuelle løft i løbet af en vagt ude af huset
  • Positiv, nem at omgås i hverdagen
  • Social men samtidigt god til at vide, hvornår man skal træde i baggrunden
  • God til underholde sig selv, da der til tider er meget standby tid, hvor man bare skal være her mens jeg for eksempel arbejder
  • Glad for og god til at køre bil, da jeg er meget ud af huset
  • Ansvarsbevidst
  • Empatisk
  • Præsentabelt udseende grundet mit arbejde

Af mig kan du forvente at:

  • jeg er glad og positiv, med sort humor
  • jeg er empatisk og fair i en jobsituation
  • jeg ikke fungerer med negative mennesker, da jeg selv er en følsom optimist og igangsætter
  • at omgangstonen er den du selv sætter og et rart arbejdsmiljø

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Fuldtid
  • Sidste frist for ansøgning: 31.12.2019
  • Samtaler: Afholdes løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

Stillingens vagter er fra kl. 08.00 til om aftenen, og ligger fast på mandage og onsdage. På én måned er timeantallet på mellem 167 og 192 timer, med en fredag og en lørdag/søndag vagt pr. måned.

Læs mere og søg stilling

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...