Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 11 august 2019

Galleri­medarbejder

GALLERI IMAGE SØGER NY MEDARBEJDER

GALLERI IMAGE SØGER NY MEDARBEJDER

Galleri Image -­ Skandinaviens første udstillingssted for fotokunst søger en ny alsidig medarbejder, som har lyst til at blive en del af en kreativ og mangfoldig verden inden for kunst­ og kulturlivet. Stillingen er et job med løntilskud.

 

Stillingen som gallerimedarbejder indebærer engageret deltagelse i galleriets daglige drift. Det vil derfor være en fordel, at du:

–       Er struktureret og kan arbejde selvstændigt

–       Kan tænke kreativt og bevare overblikket

–       Har en stærk skriftlighed og erfaring med fundraising

–       Har et levende og læsevenligt sprog, da der skal udarbejdes formidlings­- og PR­-materiale til en bred læserskare.

–       Har et solidt, fagligt kendskab til kunst, kultur og formidling i bred forstand

–       Er praktisk anlagt, da der skal assisteres fagligt som praktisk i forbindelse med galleriets udstillinger

–       Er erfaren bruger af IT og SoMe

 

Som ansat er du med til at udvikle Galleri Images planer og visioner. Du er med til at forfatte vores fondsansøgninger, og er i kontakt med statslige og private institutioner. Da Galleri Image deltager i en række projekter, festivaler og kulturelle arrangementer, som rækker udover galleriets arbejde med egne udstillinger, skal du som medarbejder kunne lide at arbejde tværfagligt og skabe/indgå nye samarbejder.

 

Som medarbejder på Galleri Image får du relevant erfaring og et godt indblik i samtidsfotografi og videokunst samt kontakt til de aktuelle kunstnere. Du vil være med til at udvikle et af Europas mest anerkendte udstillingssteder med speciale i fotografi og videokunst.

 

Vi kan tilbyde dig et varmt samarbejdsklima og et rart, socialt miljø blandt galleriets tilknyttede medarbejdere.

 

Galleri Image er et ikke-­kommercielt udstillingssted for foto­ og videokunst beliggende i hjertet af Aarhus. Galleriet blev stiftet tilbage i 1977 og viser ca. otte udstillinger om året med både nationale og internationale kunstnere. Desuden arrangeres seminarer, debatter og artist talks i forbindelse med udstillingerne, samt turnerende udstillinger i udlandet. Galleri Image har siden 2014 været medlem af Foreningen af Kunsthaller i Danmark.

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte galleriets leder Beate Cegielska på 21 24 59 71 eller komme forbi personligt i Vestergade 29, 8000 Aarhus C, Region Midtjylland.

Send din ansøgning på max 1 side samt relevant CV til:

info@galleriimage.dk

 

Arbejdstimer forventes at være mellem 27 og 37 timer om ugen.

 

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

 

Ansøgningsfrist: 11. august 2019

Ansættelsesstart: Snarest muligt

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...