Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 februar 2020

Grafiker

Chic Antique v/Bente Kienast

Er du den grafiske og super kreative person vi leder efter og er du også vild med lækkert boliginteriør?

Chic Antique v/Bente Kienast

Indrykket 30. januar 2020Vi søger en super passioneret og energisk kollega, som kan spotte de nyeste trends og som sammen med vores team, kan være med til at sikre vores grafiske udtryk. Du er nytænkende, har et skarpt øje for æstetik og kan udtrykke det visuelt i dit arbejde. Du er nysgerrig efter at finde den bedste løsning og arbejder målrettet for at nå vores fælles mål, nemlig at begejstre og inspirere vores mange forhandlere verden over.
Dit domæne

  • Udarbejdelse af vores grafiske materiale
  • Redigering af billedmateriale
  • Styling og fotografering af vores kollektioner
  • Opsætning og dekoration af salgsmesser i Europa
  • Udvikling af messestande og udarbejdelse af plantegninger
  • Medvirke til udviklingen af vores kollektioner
  • Deltagelse på indkøbsrejser til Kina og Indien

Dine kompetencer

  • Solid erfaring som grafiker og-/eller stylist, samt evt. erfaring fra interiørbranchen
  • Solid erfaring med Adobe-programmerne, samt Office-pakken
  • Erfaring med fotografering, fotosessions og styling
  • Kreativt øje med god fornemmelse for, hvad der fungerer i salgsøjemed
  • Arbejder struktureret, detaljeorienteret og kan bevare overblikket
  • Arbejder selvstændigt og har flair for at skabe indhold, som genererer respons og øget salg
  • Super energisk og kan bevare det gode humør i en hektisk hverdag

Chic Antique er en dansk interiørvirksomhed, som i mere end 14 år har været i konstant udvikling. Vi designer, importerer og eksporterer boliginteriør i shabby chic-stil i et romantisk og rustikt univers.

Virksomheden holder til i Holbæk med administration, showroom og lager. Vi er i dag 40 engagerede medarbejdere med højt humør, positive vibes, og hvor samarbejde er en stor kerneværdi. Vi tilbyder dig en spændende og ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet, liv, sjæl og masser af humor.

Hvis du kan sætte X ved ovenstående og mener, at det lige præcis er dig, vi står og mangler i vores hverdag, så glæder vi os til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsespapirer og anbefalinger senest d. 16. februar 2020 på nedenstående e-mail eller adresse. Att: Bente Kienast. Har du spørgsmål til stillingen, så glæder vi os til at høre fra dig på telefon 24 65 65 24. Tiltrædelse efter aftale.

Chic Antique – Højvang 5 – 4300 HolbækE-mail: bk@chicantique.dk
Mobil: +45 24 65 65 24
www.chicantique.dk

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/348086/er-du-den-grafiske-og-super-kreative-person-vi-leder-efter-og-er-du-ogsaa-vild-med-laekkert-boliginterioer
Annonce
Henter jobs...