Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 10 december 2019

Grafiker

DR Ultra Nyt, Aarhus

Kan du få pandaer til at danse og Trump til at grine?

Ved du, hvordan en explainer skal skrues sammen, så børnene bliver både klogere og hængende til sidste sekund? Og har du bedre styr på opbygningen af en story på Instagram end Den Peloponnesiske Krig? Så er du måske Ultra Nyts nye grafiker. Især hvis du også har flere års erfaring fra et redaktionelt miljø – og et portfolio, der appellerer til børn.

Ultra Nyt er DRs nyhedstilbud til de 9-14-årige. Vi laver indhold til apps, web, sociale medier og DRTV. Vi har altid store ambitioner og et højt aktivitetsniveau. Det samme forventer vi naturligvis af dig.

Derudover er det et krav at du:

◾ Er ekspertbruger af Photoshop og After Effects

◾ Har professionel og dokumenteret erfaring med nyhedsgrafik

◾ Vedhæfter et stærkt portfolio med flair for forskellige stilarter

◾ Har evnerne til at omsætte et budskab knivskarpt på forskellige platforme

Vores redaktion består af grafikere, reportere, værter, fotografer og SoMe-eksperter. Alle arbejder sammen på kryds og tværs. Sparrer og idéudvikler med hinanden i både små og store grupper.

Du vil som del af vores redaktion indgå i den daglige drift af de forskellige platforme. Det er vigtigt at du hurtigt, præcist og til tiden kan omsætte de redaktionelle idéer til et konkret visuelt output. Og at du kan bevare din stilistik og kvalitet, når det går rigtig stærkt.

Arbejdssted er DR i Aarhus. Stillingen er fuldtid med besættelse snarest muligt.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnicitet til at søge. Ansøgningsfrist er d. 10. december.

Kontakt 

Du er velkommen til at kontakte B&U chef, Marlene Boel på 30101123, mlb@dr.dk eller Ultra Nyts redaktør, Thea Vinther på 26853064, ther@dr.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Læs mere og søg stilling

Kilde: dr.dk
Annonce
Henter jobs...