Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 11 september 2019

Grafiker/ Webintegrator

Bemærk dette opslag ikke har en ansøgningsfrist

Pulsure.dk ApS, Horsend

Grafiker/Webintegrator søges

Hos Pulsure.dk har vi forrygende travlt, og vi mangler en ny kollega, som skal hjælpe os med at optimere og udvikle vores ansigt udadtil.

Pulsure.dk er en webshop, der har eksisteret siden 2001, og vi har et solidt tag i markedet inden for elektroniske sportsprodukter, som GPS ure, cykelcomputere, hometrainere og tilbehør. Vi har de sidste tre år oplevet en voldsom vækst, og vi har derfor brug for hjælp.

I den forbindelse søger vi en en kombineret grafiker/webintegrator, der har forståelse for at udvikle, integrere, optimere og perfektionere vores grafiske identitet på både hjemmeside, nyhedsbreve og SoMe medier.  Har du kendskab og/eller interesse i videoproduktion vil dette være en fordel.

Opgaverne vil blive løst i tæt samarbejde med dine kollegaer, og der kræves derfor ikke som sådan noget branchekendskab, men det vil naturligvis være en fordel at have interesse i elektroniske sportsprodukter.

Du vil få ansvaret for følgende opgaver:

  • Grafisk produktion af bannere, produktbilleder & produktvideoer
  • Kampagne design (Fx Tour De France, Black Friday, jul mm)
  • Opstilling og planlægning af nyhedsbreve
  • SoMe planlægning i samarbejde med vores SoMe manager
  • Integration af content (test, anmeldelser osv)

Vi forventer du har kompetencer indenfor:

  • Udarbejdelse af online grafik
  • Nyhedsbreve (Vi benytter Mailchimp)
  • CMS/HTML/CSS

BEMÆRK: Ansøgninger fra ansøgere der IKKE har erfaring med CMS/HTML/CSS vil ikke kunne komme i betragtning til den ledige stilling.

Har du også kompetencer inden for splittestning og SEO, vil dette være en fordel, men ikke et krav.

Du vil indgå i et team af passionerede kolleger, hvor alle løfter i flok, og ingen er for fine til at betjene en kunde i butikken eller give en hånd på lageret.

Vi er i en rivende positiv udvikling, så du vil selv få indflydelse og medbestemmelse over fremtidige arbejdsopgaver.

Du vil få et skrivebord på vores kontor i Horsens, som emmer af iværksætteri, gejst og motivation. Pulsure.dk er en veletableret spiller på markedet, men agerer hurtigt og fleksibelt som en start-up. Bliver der kastet en ny idé på bordet til et morgenmøde, kan vi ofte gå i gang med at implementere den over middag.

Din mening og dine idéer vil blive hørt fra dag ét, og du vil have indflydelse på virksomhedens udvikling og mulighed for at forme fremtiden for Pulsure.dk.

Stillingen er berammet til 30 timer, men kan på sigt bliver udvidet til 37 timer, og vi kan tilbyde fleksible arbejdstider og attraktiv bonusordning.

Indkommende ansøgninger vil løbende blive evalueret, så vi anbefaler at sende en ansøgning hurtigst muligt.

Kontaktperson

Arbejdsgiver

  • Pulsure.dk ApS
  • Gotlandsvej 13A
  • 8700 Horsens
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5033277
Annonce
Henter jobs...