Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 29 november 2019

Grafisk designer

tidsbegrænset stilling

DR Viden, Aalborg

DR Viden søger grafisk designer til tidsbegrænset stilling i Aalborg

Har du blik for, hvordan man fortæller en historie med mere end bare ord? Og har du lyst til at udfordre måden, vi forklarer og fortæller på dr.dk? Så er du måske vores kommende kollega hos DR Viden i Aalborg.

Vi har flere store projekter foran os i 2020 og søger derfor en visuelt kyndig og kreativt tænkende kollega til vores interaktive og visuelle team. Her vil du indgå i et samarbejde med både andre grafikere, udviklere og journalister i et job, der med garanti vil udfordre din måde at tænke formidling.

Jobbet

I Aalborg vil du både producere interaktivt indhold til en bred, ung målgruppe på dr.dk, men også undervisningsmateriale og visuelt fængende fortællinger. Udgangspunktet hos DR Viden betyder, at du ofte vil beskæftige dig med det digitale videnskabsindhold, men vores tværfaglige teams samarbejder fast med en række andre redaktioner i hhv. København og Aarhus. Du kommer altså til at fortælle historier om alt fra kultur, gaming og historie til DR3-programindhold, klima og natur.

Opgaverne varierer enormt fra projekt til projekt, så du vil opleve at skulle udvikle koncepter og lave mock-ups til en digital tjeneste den ene dag, lave grafiske lag eller illustrationer til en artikel den anden dag og designe spil-elementer eller lave animerede sekvenser den tredje dag. Det er svært at forudsige, men dine egne idéer og kvalifikationer får stor betydning for det, du kommer til at lave.

Din profil

Du er digital superbruger og bliver inspireret af alt fra Instagram, YouTube eller Reddit til dit netværk og verden omkring dig. Du har lyst til at prøve dine idéer af – fra løst koncept til færdigt digitalt produkt. Og så er du kyndig i Adobes programmer.

Måske har du erfaring fra et andet medie, fra et bureau eller måske med at producere visuelt indhold til spil? Det er ikke en specifik baggrund, der er afgørende. Det er dine evner til at tænke visuelt og kreativt med formidlingen og til at samarbejde om, at få fede digitale produkter ud til vores brugere.

Vi tilbyder

Hos DR Viden bliver du en del af en samling af digitale redaktioner, der både dækker et udvikler-team, et visuelt team og flere journalistiske teams. Du indgår på lige fod med andre i koncept- og idéudvikling og hverdagen bliver alt andet end forudsigelig.

Du bliver begavet med små 30 kolleger, der naturligvis alle brænder for indhold og formidling – men også bordtennis, brætspil, fredagsøl og computerspil fra 80’erne.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling for 2020 i Aalborg.

Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet er du mere end velkommen til at kontakte centerchef hos DR Viden, Carsten Nymann, på cany@dr.dk/28547040 eller redaktionsleder Lasse From på lfro@dr.dk/60894357.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 29. november kl 23:59, og vi afholder samtaler umiddelbart derefter. Opstart hurtigst muligt i 2020.

SØG STILLING

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...