Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 februar 2020

Graphic Coordinator

Coop Trading A/S, Tåstrup

Graphic Coordinator søges til Coop Trading A/S

Har du trykteknisk viden indenfor emballagedesign? Vi søger en detaljeorienteret og kvalitetsbevidst Graphic Coordinator med et skarpt grafisk øje til vores Artwork & Labelling-team.

Coop Trading er en nordisk indkøbsorganisation, der på vegne af Coops cirka 4.500 butikskæder i henholdsvis Sverige, Danmark, Norge og Finland forhandler nordiske indkøbsaftaler og udvikler vores sortiment af private brands (Xtra, Coop/Rainbow og Änglamark). Vores arbejdsplads består af højt motiverede medarbejdere og er i konstant udvikling. Vi er ca. 100 medarbejdere placeret i Taastrup og ni i Valencia, og du vil opleve en virksomhed, som sætter medarbejdertrivsel højt. Vi er senest blevet nr. 9 på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser – noget vi er rigtig stolte af.

Som Graphic Coordinator vil du være en del af afdelingen Artwork & Labelling, der p.t. består af 15 personer. Vi udvider teamet med en Graphic Coordinator, da vi har travlt med at forsyne de nordiske Coop partnere med attraktivt design på Private Label brands. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet med dine opgaver. Du skal trives med at holde mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket. Ikke mindst er det afgørende, at du har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt, respektfuldt og professionelt også på engelsk.

Du har et skarpt øje for detaljer og sætter en ære i at udfylde den koordinerende rolle interne samarbejdspartnere, leverandører/trykkerier og bureau. Du motiveres af at sætte din tryktekniske viden i spil og finde de bedste løsninger for hvert enkelt projekt indenfor de givne rammer.

Du vil i tæt samarbejde med afdelingens nuværende Graphic Coordinator samt Graphic Designers og Labelling Specialister stå for den daglige produktion i Artwork & Labelling. Din opgave vil primært være at kommunikere med leverandører og trykkerier omkring godkendelse af rippede filer fra trykkerier, herunder håndtere problemstillinger der måtte optræde undervejs i processen.

Det er vigtigt, at du har indgående kendskab til de forskellige trykteknikker der bruges i fremstilling af emballage. Stillingen indebærer kontakt med mange afdelinger i Coop Trading, samt til nationale og internationale leverandører og trykkerier.
Opgaver og ansvarsområder:

  • Ad hoc-opgaver
  • Planlægning og produktionsstyring af opgaver
  • Kvalitetssikring af final artworks
  • Tilretning af artworks i InDesign
  • Vedligehold af data og registrering som en væsentlig del af workflow
  • Løbende udvikling/optimering og vedligehold af processer
  • Produktionsteknisk kontakt til leverandører og trykkerier, afklaring af tekniske spørgsmål fra både interne og eksterne samarbejdspartnere

Din profil og din faglige baggrund:

  • Arbejder struktureret og systematisk med godt overblik
  • Kvalitetsorienteret, omhyggelig og servicemindet
  • Kommunikerer professionelt på engelsk
  • Erfaring med Adobe CS.pakken, særligt InDesign og Illustrator og fortrolig med Office pakken
  • Uddannelse som grafiker, multimedieteknolog eller tilsvarende inden for grafisk trykteknisk produktion (erfaring med emballage er en fordel)

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med ansvar og selvstændighed i en afdeling præget af en fri og uhøjtidelig omgangstone
  • Fordelagtig pensionsordning og personalegoder med mulighed for fleksibel lønpakke
  • En grundig introduktion til jobbet og Coop Trading som arbejdsplads
  • En attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og et godt fællesskab
  • En spændende organisation, hvor nøgleordene er involvering, samarbejde og ansvar

Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 21. februar 2020. Ønsket opstart hurtigst muligt.
Arbejdssted: Taastrup.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Manager, Artwork & Labelling, Mette Husby på telefon 2777 2558 eller Senior Graphic Designer Eva Baltser Mathiasen på telefon 2777 2553.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/352340/graphic-coordinator-soeges-til-coop-trading-a-s
Annonce
Henter jobs...