Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 oktober 2019

HUSMODEL

Casting

Bestseller, NOISY MAY, Aarhus

Apply before: 18 October 2019

Interesserer du dig for mode, og har du lyst til at være en del af et energisk team?

Noisy May søger en husmodel til afprøvning af vores Curve produktionsprøver.

Om jobbet

Som husmodel arbejder du side om side med et stærkt og engageret team, bestående af konstruktører, indkøber og designere, og du vil således få et godt indblik i hverdagen i en international modevirksomhed. Mere specifikt, indgår du i Noisy Mays konstruktionsafdeling, som er et knudepunkt for Noisy May. Her deltager du i udviklingen af kollektionerne i forhold til tøjets fitting og udtryk på curve styles. Miljøet er dynamisk, kreativt og præget af godt humør. Vi støtter hinanden, så vi i fællesskab kan nå vores ambitiøse mål.

”Gennem jobbet som husmodel har jeg fået et unikt blik ind i en verden, jeg ellers ikke vidste ret meget om. Og jeg må bare sige, det er super spændende. Jeg indgår jo i en proces, hvor vi alle deler ansvaret for at nå i mål, og en proces, som jeg derfor også har indflydelse på. Desuden er min hverdag heroppe fyldt med smil, grin og søde kolleger – hvad mere kan man bede om?”

– Pernille Østergaard, Husmodel ved Noisy May

Arbejdsopgaver

Din primære opgave vil blive at afprøve tøj i samarbejde med vores konstruktører, indkøbere og designere. I travle perioder, kan vi ydermere få behov for assistance i forbindelse med opmåling af produktionsprøver og øvrige ad hoc opgaver.

Kvalifikationer

Som person er du engageret, udadvendt og tålmodig. Du er positiv og imødekommende og har derved nemt ved at indgå i et team. Derudover arbejder du godt selvstændigt, er fleksibel, og tager initiativ i forhold til dine opgaver. I forlængelse heraf, trives du med både varierende og rutineprægede opgaver. Du har en stor interesse for mode, og ser stillingen, som en unik mulighed for at lære mere om processerne og arbejdsgangene hos en international modevirksomhed.

Stillingen kræver, at du er 170-176 cm høj og har følgende mål:

  • Bryst: 119-126 cm
  • Talje: 99-106 cm
  • Hoften: 125-132 cm

Vi ser frem til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dina Bjørn Nielsen på telefon 27958739.

Ansøgning

Foregår ved casting hos Noisy May, Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus

Tirsdag den 22. oktober 2019 kl 14-15.

Tilmelding til casting sker til Dina Bjørn Nielsen via mail dina.nielsen@bestseller.com senest fredag d. 18. oktober 2019.

Arbejdssted: Aarhus
Arbejdstid: Arbejdstiderne varierer, men vil lægge i omegnen af 8 timer om ugen.

For more information, please visit www.about.bestseller.com.

Kilde: Jobnet.dk
Annonce
Annonce

Instagram – SDMK

kursus
31 oktOdense

Morgenmøde på Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere
Henter jobs...