Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 januar 2020

In-house fotograf

Barselsvikariat. Ingen ansøgningsfrist. Søg hurtigst muligt!

Society of Lifestyle, Ikast

Hos Society of Lifestyle søger vi en in-house fotograf til et barselsvikariat.

Din opgave bliver at sikre et stærkt visuelt udtryk for samtlige produkter på tværs af vores fire brands, og du bliver en del af vores fototeam på tre medarbejdere samt vores design- og marketingafdeling.

Arbejdsopgaver

• Overordnet, praktisk ansvar for in-house foto
• Skydning af product style-billeder
• Billedbehandling
• Skydning af packshots

• Planlægning af fotoflow
• Skydning af kampagnebilleder

Dertil vil du have et tæt samarbejde med det øvrige fototeam, som består af en stylist og en studie-manager.

Du kommer med en solid, teknisk viden og erfaring med ovenstående fotoopgaver fra livsstilsbranchen. Du kan f.eks. være uddannet fotograf eller dygtig autodidakt. Det vigtigste er, at du er passioneret og brænder for at udmærke dig. Du har en god forståelse for anvendelse af billeder på sociale medier, og du har gerne erfaring med produkt- og imagefilm.

Kvalifikationer

Du har et godt overblik, og du formår at skabe fremdrift i en kreativ proces. Vi skyder mange billeder hver uge, og derfor skal du have et skarpt øje og intuition for, hvad der virker, så både tempo og æstetisk udtryk bevares. Du er derfor god til at planlægge og skabe struktur i dit arbejde, og tager ansvar for at lykkes med dine opgaver.

Samtidig har du en god forståelse for processen omkring fotoskydning, og hvordan du bidrager bedst til denne. Det kræver bl.a. gode kommunikationsevner og en lyst og evne til at samarbejde på tværs af afdelinger. Du

drives af at skabe fantastiske billeder og være en del af et kreativt hus med holdninger og ambitioner.

Du tilbydes

En spændende og udfordrende stilling i en international virksomhed, der vækster kraftigt. Et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone, hvor der er højt til loftet og gode muligheder for personlig udvikling.

Society of Lifestyle er en ambitiøs og dynamisk organisation, hvor personligt ansvar og engagement har afgørende betydning. Du bliver en del af en sund, familieejet virksomhed med tre stærke kerneværdier: ærlighed, passion og innovation. Som medarbejder i Society of Lifestyle er det din fornemmeste opgave at være ambassadør for, at vores værdier efterleves i hverdagen, både internt og eksternt.

Arbejdssted og timer

Arbejdsstedet er på vores hovedkontor i Ikast, og stillingen er et barselsvikariat på 30 timer om ugen eller som fuldtidsstilling. Forventet opstart er omkring den 1. april.

Læs mere og søg stilling

Kilde: Jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...