Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 august 2019

JOURNALIST

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

EPICENT PUBLIC RELATIONS A/S REGIONSKONTOR AALBORG

DANMARKS HURTIGSTVOKSENDE PR-BUREAU SØGER JOURNALIST TIL PRESSEOPGAVER (AALBORG)

Jobbet som Relations Specialist hos Epicent er på én gang specialiseret og alsidigt. Du får ansvaret for omkring 15 kunder og bliver deres faste kontaktperson. Målet er – kvantitativt og kvalitativt – at sikre dine kunder den strategisk bedste eksponering i danske redaktionelle medier.

Ud over generel projektledelse og kunderådgivning tæller opgaverne blandt andet udarbejdelse af årsplaner, idéudvikling og prækvalificering af pressetemaer, journalistisk arbejde samt personlig mediekontakt og -opfølgning.

I den daglige opgaveløsning sparrer du tæt med Epicents øvrige Relations Specialists. I forbindelse med researchopgaver, versionering, distribution og medieovervågning trækker du på vores supportteam.

Vi forventer, at du fra start til slut selvstændigt kan gennemføre opgaver og projekter, og vil konstant sørge for, at du er klædt godt på til udfordringerne. For den rette er der gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Du får efter eget valg base i Aarhus eller i Aalborg.

 

OM OS

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er de seneste tre år kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen.

Man kan ikke være eksperter i alt. Derfor specialiserer vi os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Her kan vi til gengæld hjælpe både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Epicents mission er med hands-on-tilgang at nytænke og realisere organisationers pressepotentiale. Visionen er at være blandt Nordens førende udbydere af redaktionel PR til kæder, B2B-virksomheder og webshops. Vores værdigrundlag er at være proaktive, effektive, grundige, bæredygtige og kommercielt nytænkende.

Vi er medlem af Dansk Erhverv og arbejder aktivt for at fremme bæredygtig vækst i samfundet. Foruden Epicent Public Relations A/S ejer koncernen ejendomme i landets større byer samt en aktiepost i investeringsfonden Nordic Power Trading.

 

OM DIG

  • Du er uddannet journalist eller cand.public.
  • Du har erfaring med pressearbejde fra bureau eller intern PR-afdeling
  • Du formår at vinkle historier til nationale medier gennem tal, tendenser og perspektivering
  • Du er klar til at rådgive virksomheder om proaktive presseindsatser
  • Du skriver flydende og har styr på retskrivningsreglerne
  • Du kan lide at arbejde med mange forskellige opgaver og besidder et godt overblik
  • Du er resultatorienteret, struktureret og god til at håndtere projekter
  • Du er ambitiøs og brænder for at generere medieomtale

 

SÅDAN SØGER DU

Ansøgning og CV sendes snarest til job@epicent.dk. Vedhæft gerne eksempel på en journalistisk tekst, du har skrevet – helst til pressebrug.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men venter naturligvis på den helt rigtige. Der indkaldes løbende til samtaler, som afholdes på vores hovedkontor i Aarhus.

Spørgsmål angående stillingen kan rettes til mda@epicent.dk. Telefonisk henvendelse frabedes.

Kontaktperson

Arbejdsgiver

  • EPICENT PUBLIC RELATIONS A/S REGIONSKONTOR AALBORG
  • Hobrovej 505
  • 9200 Aalborg SV
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5007555
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...